lørdag den 1. juli 2017

VIDEO Pensionister redder danske madskoler

Flere af sommerens madskoler var lukningstruede, men så trak pensionisterne i forklædet.

fredag den 30. juni 2017

Kommune hjalp Simon direkte ind fra gaden: Nu starter jeg på HF

Når handicappede, misbrugere og psykisk syge har brug for hjælp i Fredericia Kommune, har de fået deres "egen" dør at banke på. Og bag døren er der hurtigere hjælp at hente.

Siden 2016, hvor projektet "Din indgang" startede, har udsatte, der har brug for en håndsrækning, kunnet komme direkte ind fra gaden, udenom en sagsbehandler, og gå i behandling med det samme.

- Jeg starter på uddannelse efter sommerferien. Det kunne jeg ikke have overskuet, hvis jeg ikke var kommet her og havde fået bearbejdet de ting, jeg har kæmpet med, siger Simon Sejr, der er en af de borgere, der har benyttet sig af tilbudet.

Læs mere: Kommune hjalp Simon direkte ind fra gaden: Nu starter jeg på HF | Trekantområdet | DR

torsdag den 29. juni 2017

Punktum for 50 år lang krig: Farc-oprørere afgiver våben

Colombias marxistiske Farc-oprørere afsluttede i dag deres afvæbning og indleverede stort set alle deres våben til FN. Dermed er en næsten 50 år lang krig, der har kostet over 220.000 mennesker livet, afsluttet.

onsdag den 28. juni 2017

Bælterne er pakket væk med stor succes på psykiatriske afsnit

Det er tilsyneladende oftest slet ikke nødvendigt at spænde psykiatriske patienter fast med bælter. Det viser erfaringer fra psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Esbjerg.

Begge steder har man lavet bæltefri psykiatriske afsnit. I Aabenraa har man ikke tvangsfikseret patienter i over 250 dage, mens man i Esbjerg ikke har spændt folk fast i 315 dage.

En af forklaringerne på succesen er, at man har givet personalet en bedre uddannelse i konflikthåndtering.

En anden forklaring er nye bygninger, der har ekstra brede gange. Det betyder, der er mindre risiko for, at patienter kommer i konflikt med hinanden. Derudover har afsnittene nicher, hvor patienterne kan finde ro.

tirsdag den 27. juni 2017

Nyt vådområde skal spare jysk sø for 560 kilo fosfor

Danmark største fosfor-vådområde indvies i dag ved Hinge sø ved Gudenåen. Ved at forlænge og sno vandløbene ned til søen, sikrer man sig, at en del af fosforen bliver nyttiggjort på græsningsarealerne.

Frivillige chauffører vil hjælpe fødende uden netværk, bil og penge

Med et klik på mobilen kan fødende kvinder nu få et lift af et venligt menneske i nærheden. Det bliver muligt med tjenesten Venlig Kørsel, der går i luften mandag via Facebook-siden "Venlig Kørsel - kørsel af gravide".

Her får frivillige chauffører direkte besked på deres mobil, hvis der er brug for dem. Det fortæller Lisbeth Pedersen, Venligboer i Silkeborg.

mandag den 26. juni 2017

Fødevarestyrelsen laver liste over spiselige vilde urter

Mange danske restauranter bruger vilde urter i maden.

Som restauratør kan det dog være svært at vide, om der er risici forbundet med at servere friskplukkede vilde urter som gråbynke, guldnælde og hvidmelet gåsefod, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet. Derfor skal der nu laves en liste med en række af de urter, der er helt sikre at spise.