lørdag den 22. september 2018

Økologi fylder mere og mere når vi spiser ude

Salget af økologi til landets professionelle køkkener stiger igen massivt. En vækst på 20 procent i 2017 bringer øko-omsætningen op over to milliarder kroner, viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. De offentlige køkkener har banet vejen, og landets hoteller, restauranter og caféer følger trop i takt med, at danskerne i stadig stigende grad efterlyser økologi. Økologisk Landsforening forventer yderligere øko-vækst i de kommende år.

Læs mere: okologi.dk/newsroom/2018/09/oekologi-fylder-mere-og-mere-naar-vi-spiser-ude:

torsdag den 20. september 2018

Hester og Bjarke fra Samsø er Årets Økologer | OrganicToday.dk

Hester Callaghan og Bjarke Jensen fra Samsø har vundet konkurrencen om at blive Årets Økolog 2018.  Hester og Bjarke driver Yduns Have på Samsø, hvor de producerer økologiske æg og grøntsager. Otte økologer var nomineret til titlen, og mere end 30.000 personer har deltaget i afstemningen.

Læs mere: Hester og Bjarke fra Samsø er Årets Økologer | OrganicToday.dk:

tirsdag den 18. september 2018

Naturfond køber del af unikt naturområde på Fyn | LandbrugsAvisen

Det smukke Fyns Hoved er et af Danmarks unikke naturområder. Nu har Den Danske Naturfond erhvervet tre mindre naturarealer i området. Målet er at skabe en bedre og mere sammenhængende naturpleje på Fyns Hoved.

søndag den 16. september 2018

Flere hundrede brugte lørdagen på at samle skrald: Det vigtigste er, at folk opdager, hvor meget skrald der er | Indland | DR

Sugerør, poser, flasker og engangsbestik.

Det var bare noget af det affald, der i dag blev fundet i vandet rundt om i Danmark, hvor tusinder var samlet om en lokal hovedrengøring.

Målet for dagen var et lille stykke rengjort natur, som led i en verdensomspændende oprydningsdag, kaldet World Clean Up Day, der med hjælp fra hænder i 163 deltagende lande skal begrænse mængden af svært nedbrydeligt plast i verdenshavene.

Læs mere: Flere hundrede brugte lørdagen på at samle skrald: Det vigtigste er, at folk opdager, hvor meget skrald der er | Indland | DR:

onsdag den 12. september 2018

Danmark får dobbelt så meget vild skov - Miljø- og Fødevareministeriet

Aftalepartierne bag Naturpakken er nu klar med de endelige udpegninger af kommende urørt skov og anden biodiversitetsskov på statens arealer. Danskerne kan se frem til 13.800 ekstra hektar med mere vild natur over hele landet.

Læs mere: Danmark får dobbelt så meget vild skov - Miljø- og Fødevareministeriet:

tirsdag den 11. september 2018

God forretning: København giver træerne renset spildevand | Ingeniøren

Hovedstaden har som et forsøg vandet unge træer med genvundet vand med næringsstoffer i sommerens hedebølge, og erfaringerne er så gode, at man håber at fortsætte med det.

Læs mere: God forretning: København giver træerne renset spildevand | Ingeniøren:

mandag den 10. september 2018

Skal fjerne plastik i tonsvis: Det første affaldssystem til verdenshavene er søsat | Viden | DR

Efter lange forberedelser og med hjælp fra danske Mærsk er verdens første affaldssystem til verdenshavene nu på vej ud for at indsamle plastik i Stillehavet.

Det hollandske firma The Ocean Cleanup har nemlig med succes fået sendt sit 600 meter lange system af sted fra den amerikanske storby San Francisco, og det er nu på vej mod sin første lokation.

Systemet, der kan samle omkring fem tons plastik per måned, skal i første omgang til et punkt 240 sømil ud fra kysten, hvor det skal ligge i en testperiode på to uger.

Senere skal det så videre ud til Stillehavets såkaldte plastiksuppe, der ligger 1.200 sømil (omkring 2.200 kilometer) fra San Francisco.

Læs mere: Skal fjerne plastik i tonsvis: Det første affaldssystem til verdenshavene er søsat | Viden | DR: