fredag den 30. december 2016

En ny andelsbevægelse er født

AndelsTanken version 2.0 forener en bæredygtig landbrugsreform med en forbedret lokal økonomi, en effektiv klimastrategi, nye arbejdspladser og et attraktivt liv tæt på naturen.

Læs mere:En ny andelsbevægelse er født | OrganicToday.dk - Klima, natur og miljø

torsdag den 29. december 2016

Ebola-sejr, fredsaftale og færre HIV-smittede: Her er 12 positive nyheder fra 2016

2016 har ikke været lutter triste nyheder. Også fremskridt og løsninger på konflikter, epidemier og klimaproblemer har præget året.

DR Nyheder har i samarbejde med Verdens Bedste Nyheders chefredaktør, Thomas Ravn-Pedersen, udvalgt 12 positive nyheder fra 2016.

Læs mere: Ebola-sejr, fredsaftale og færre HIV-smittede: Her er 12 positive nyheder fra 2016 | Nyheder | DR

mandag den 19. december 2016

Genbrug - Egedal hitter med genanvendelse af affald

I 2022 skal halvdelen af danskernes husholdningsaffald genanvendes, og allerede nu har i hvert fald én kommune nået målet. Egedal har netop registreret en genanvendelsesandel af sit husholdningsaffald i 2015 på 53 procent.

Læs mere: Egedal hitter med genanvendelse af affald | OrganicToday.dk - Nyheder om klima, natur og miljø

torsdag den 15. december 2016

Naturfond giver hjælp til truede arter

Afbidt høgeskæg, løvfrø og strandtudse er nogle af de arter, der nu kan se frem til en hjælpende hånd, efter at Den Danske Naturfond har uddelt 11,9 mio. kroner til 18 nye naturprojekter.

Læs mere: Naturfond giver hjælp til truede arter | Danmarks Naturfredningsforening

onsdag den 14. december 2016

Kommune cykler sig grønne: Låner gratis elcykler ud til borgerne

Drop bilen og benzinen og brug i stedet benene og elektriciteten.
Det tilbud har borgere i Fredericia Kommune kunnet benytte sig af det sidste halve år, hvor kommunen har lånt elcykler ud, som et led i planen om at blive en mere grøn kommune.
Elcyklen er blevet stillet til rådighed i tre måneder ad gangen, og de ti cykler, borgerne har adgang til, har konstant været booket.

Læs mereKommune cykler sig grønne: Låner gratis elcykler ud til borgerne | Trekantområdet | DR

lørdag den 10. december 2016

Jonas samlede selv penge ind til byens skatepark

Han startede med at samle penge og goodwill sammen, da han var 13 år. Nu er Jonas 16 og kan indvie en skatepark i Børkop.

Læs mere: Jonas samlede selv penge ind til byens skatepark | Trekantområdet | DR

fredag den 9. december 2016

Eksport af øko-varer stiger 15 procent

Dansk økologi-eksport sætter rekord for 10. gang. Danmark eksporterer økologiske varer for to milliarder kroner. Det er en stigning på 15 procent i forhold til året før.

Læs mere: Eksport af øko-varer stiger 15 procent | OrganicToday.dk - Nyheder om klima, natur og miljø

tirsdag den 6. december 2016

Sophie vil forebygge nabokrige med æbleskiver og blomster

Hver fjerde dansker har været i konflikt med naboen inden for de seneste fem år. Konflikterne kan undgås, hvis vi snakker mere sammen, mener konfliktmægler.

Læs mere: Sophie vil forebygge nabokrige med æbleskiver og blomster | Hovedstadsområdet | DR

lørdag den 3. december 2016

Integrationen ordnes på vestjysk værksted: Flygtninge lapper cykler og broderer med korssting

De lapper, saver og broderer for fuld skrue i vestjyske Ulfborg. Hver tirsdag forvandles sløjdlokalet på den lokale skole til værksted. Her mødes lokale og 20 flygtninge fra Eritrea og Syrien over praktisk arbejde. Det sætter flygtningene stor pris på.

- Jeg kan komme og reparere min cykel. Det er gratis. Jeg synes, det er en rigtig god ide. Og det er kedeligt, hvis man bare bliver hjemme og ikke laver noget, siger Kawa Hammoush fra Syrien.

torsdag den 1. december 2016

Ny grøn fond vil lade borgerne opkøbe landbrug i krise

Danmark får nu en jordbrugsfond, der gør det muligt for alle danskere at tage ansvar for landbrugets fremtid og udbredelse af økologien.

Det er Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Økologisk Landsforening (ØL), der efter længere tids forberedelse er klar til at søsætte Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Til at begynde med vil fonden opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for omkring 100 millioner kroner for efterfølgende at forpagte dem ud til f.eks. unge landmænd, der vil drive dem videre som økologiske bedrifter.

Læs mere: Ny grøn fond vil lade borgerne opkøbe landbrug i krise | Information

søndag den 20. november 2016

Besøgsbabyer genopfrisker hukommelsen hos demente

Dikke dik og dukke duk.
Det sker ofte noget rigtigt godt, når demente på landets plejehjem får en baby stukket i favnen. Flere steder i landet er de såkaldte besøgsbabyer blevet en populær begivenhed, og det gavner især ældre, der er på vej ind i glemslens mørke.

Læs mere: Besøgsbabyer genopfrisker hukommelsen hos demente | Sjælland | DR

søndag den 13. november 2016

Din stjålne cykel kan få nyt liv på savannen

En bycykel fra Kildemoes eller en damecykel med et stel fra Heino.

Det lyder dansk, men de to cykler kan lige så vel spottes på en jordvej i Mozambique som på en asfalteret cykelsti herhjemme.

Nogle af de mere end 55.000 cykler, der bliver stjålet hvert år, får nemlig et nyt liv hos cykelforretningen Baisikeli, der arbejder for at gøre transportmidlet på to hjul tilgængeligt for verdens fattigste.

søndag den 30. oktober 2016

Landmænd står i kø for at blive økologiske

Flere landmænd er interesseret i at omlægge deres konventionelle landbrug til økologi.

Næste år omlægges cirka 40.000 hektar landbrugsarealer til økologi, og det svarer til det samlede areal af Langeland og Samsø.

mandag den 10. oktober 2016

Irma nåede 36,8 procent økologi i sidste uge

Irma sætter ny rekord i salg af økologi. I sidste uge opnåede butikskæden en andel på 36,8 procent. Én butik i det centrale København nåede op over 50 procent. Størst var fremgangen på Amager.

søndag den 2. oktober 2016

Økologisk guld til Regionshospitalet i Randers

Næsten 100 procent økologisk mad til et af Jyllands største hospitaler – og det koster ikke ekstra. Som det første hospital i Danmark kan Regionshospitalet Randers nu skilte med Det økologiske Spisemærke i guld for den præstation.

VIDEO Mini-ponyerne Tulle og Mille skaber glæde på Strandby Plejecenter

De sidste par år er antallet af besøgsdyr steget på landets plejecentre, og i takt med at populariteten er steget, har nye dyr fundet vej til plejecentrenes beboere.

Se et godt eksempel her: VIDEO Mini-ponyerne Tulle og Mille skaber glæde på Strandby Plejecenter | Nyheder | DR

lørdag den 1. oktober 2016

Mobile Haver og COOP lærer børn om mad

Onsdag den 5. oktober er Store Pizzadag for ca. 250 elever fra tre skoler i Ry og omegn. De skal på skift lave pizzaer med kartofler og gulerødder uden for SuperBrugsen og bage dem i butikkens store bake-off-ovn.

Bagefter fejrer de afslutningen af første sæson med det nye koncept Mobile Skolehaver i Skanderborg Kommune med udendørs lege og konkurrencer foran Kvickly i Ry. Butikkens kunder får også mulighed for at høre mere om Mobile Haver og se elevernes plancher med billeder og fortællinger fra havearbejdet.

lørdag den 24. september 2016

Flygtninge svejser sig til job og sprog

I Randers Kommune kan man noget, der har vakt international interesse.
Flygtninge, der kan svejse i forvejen, får lige nu en faglig og sproglig opkvalificering, så de hurtigt kan komme i arbejde.
Pilotprojektet i Randers er et samarbejde mellem erhvervsskolen Tradium Randers, Jobcenteret, sprogskolen og byens lokale virksomheder.
- Det har været en glædelig succes, og mange af de her flygtninge har tilmed lært dansk på rekordtid, siger Søren Sørensen, bestyrelsesformand for Tradium i Randers.

Læs mere: Flygtninge svejser sig til job og sprog | Østjylland | DR

Rekordmange dropper kriminalitet: Malik er en af dem

Færre tidligere indsatte falder tilbage og får en ny dom, viser tal fra Kriminalforsorgen.

Læs mere: Rekordmange dropper kriminalitet: Malik er en af dem | Nyheder | DR

tirsdag den 20. september 2016

FN og Mandag Morgen bygger verdens største platform for bæredygtige løsninger

UN Global Compact og Mandag Morgen annoncerer globalt partnerskab, der skal munde ud i verdens største interaktive platform for bæredygtige forretningsløsninger, der skal være et værktøj til at hjælpe med at nå FN’s 17 verdensmål.

Ruth på 81 løb halvmarathon på 2 timer og 20 minutter

22.000 løbere oksede sig i går igennem 21,0975 kilometer ved halvmarathon i København.
Blandt løbets ældste deltagere var 81-årige Ruth Breilev, der nåede i mål med en hastighed på lidt over seks minutter per kilometer. En tid hun selv er tilfreds med.

- Det er den tid, jeg har løbet på de sidste tre-fire år, og så længe jeg ikke bliver dårligere, er det super for mig. Som jeg siger til de unge i klubben, hvor jeg løber: 'I træner og træner og bliver bedre og bedre. Jeg træner og træner og bliver bare lidt dårligere', griner hun.

Læs mere: Ruth på 81 løb halvmarathon på 2 timer og 20 minutter | Hovedstadsområdet | DR

tirsdag den 13. september 2016

En win-win-situation: Babysalmesang rykker på plejehjem

Forestil dig et lokale på et plejecenter, hvor ældre mennesker sidder side om side med nybagte mødre med babyer i favnen, imens de synger salmer i fællesskab. Det er ikke noget ualmindeligt syn på Plejecentret Humletoften i Haderslev. Det har været en stor succes for både ældre og børn

søndag den 11. september 2016

Samarbejde sender flere flygtninge i job

Det kan godt betale sig at kigge over kommunegrænserne, hvis flere flygtninge skal i job.

Det er i hvert fald konklusionen bag et samarbejde, hvor syv kommuner siden sommer har hjulpet hinanden med at fordele ledige virksomhedspladser og flygtninge.

lørdag den 10. september 2016

Fairtrade hitter på verdensplan

Verden over er der kommet markant flere Fairtrade-mærkede varer på supermarkedernes hylder i 2015. Salget har genereret en milliard kroner i bonus, som bønder og arbejdere har tjent oven i deres mindstepris og minimumsløn.

fredag den 9. september 2016

Læsø vil udnytte salt til psoriasis-efterskole

En ø fyldt med salt og et ønske om at gøre en forskel for unge med psoriasis.

Det er virkeligheden på Læsø, hvor man vil bruge de naturlige forekomster af salt til at hjælpe unge med den særlige hudsygdom.

Saltressourcerne vil skabe et godt grundlag for en skole, fortæller Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V).

- Det vil først og fremmest betyde noget for mig, hvis vi kan skabe en skole for unge mennesker med den samme lidelse, hvor de for første gang vil opleve at være almindelige, siger han.

Gamle kål skal åbne døre til arbejdsmarkedet

Gamle nordiske sorter af grønkål, hvidkål og spidskål skal både skabe job til folk, der ikke kan klare sig på det almindelige arbejdsmarked, og gavne diabetespatienter.

Det er ambitionen på Hovedgården Knivholt nær Frederikshavn, hvor man til foråret vil stå klar med en socialøkonomisk virksomhed, der på sigt skal give 12 til 15 fuldtidsstillinger.

Men det er altså ikke det eneste. I løbet af det seneste år har man i et forsøgsprojekt eksperimenteret med dyrkning af gamle sorter af kål, rødbeder og gulerødder, der har et ekstraordinært højt indhold af bitterstoffer.

Bitterstofferne er især gode for personer med type 2-diabetes, fordi de giver en bedre insulinfølsomhed.

Læs mere: Gamle kål skal åbne døre til arbejdsmarkedet | Nordjylland | DR

Læs også: Bitter kål kan måske få bugt med folkesygdom

tirsdag den 6. september 2016

Billige økologiske gulerødder hitter som aldrig før

Vi er vilde med økologiske gulerødder. I 2015 var cirka hver tredje pose, som blev langet over supermarkedsdisken, økologisk. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er det kun cirka 14 procent af alle solgte grøntsager, der er økologiske.


Årsagen er, at det faktisk ikke er så meget dyrere at købe økologiske gulerødder i stedet for konventionelle. 

torsdag den 1. september 2016

Flygtninge skal dyrke jorden bag bæredygtigt hotel

12 asylansøgere er i fuld gang med spader og river ved hotellet Green Solution House i Rønne.
De er i gang med et nyskabende aktivitets-projekt, hvor deltagerne laver køkkenhave. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Røde Kors og Green Solution House, og vil dels bestå af praktisk arbejde i haven og undervisning, der skal styrke sprog og de faglige kompetencer.

Læs mere: Flygtninge skal dyrke jorden bag bæredygtigt hotel | Bornholm | DR

tirsdag den 30. august 2016

Lønnede småjob får kontanthjælpsmodtagere i arbejde

Der er ikke meget motivation ved at finde sig et småjob, hvis det, du tjener, alligevel bliver modregnet i kontanthjælpen. Det er meget sjovere at beholde en del af pengene selv.
Det viser erfaringer fra blandt andet Kalundborg Kommune, hvor langtidsledige er kommet i gang igen via småjob, hvor de får lov til at beholde 70 procent af det de tjener - uden at de bliver modregnet i kontanthjælpen. Ordningen hedder Dag-til-dag og er indført som forsøg i 14 kommuner.

Læs mere: Lønnede småjob får kontanthjælpsmodtagere i arbejde | Sjælland | DR

søndag den 14. august 2016

Vi genbruger mere og mere affald

Vi genbruger mere og mere af vores affald. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Ifølge tallene blev der i 2014 genanvendt knap 10 procent mere affald end året før.

lørdag den 23. juli 2016

Bitter kål kan måske få bugt med folkesygdom

Grøntsager med bitter smag, som for eksempel rosenkål og savoykål, kan være effektive sygdomsbekæmpere. Det har forskningsprojektet MAXVEG på Aarhus Universitet vist.

Projektet dokumenterer, at særligt bitre grøntsager er et effektivt middel til at mindske symptomer på type II diabetes. Nu følger madfirmaet Aarstiderne så op med konkret dyrkning af grønsager med mange bitterstoffer.

Forsøgene foregår i Barrit, øst for Vejle. Projektet hedder Bittersund og landbrugs- og miljøchef, Svend Daverkosen, forklarer om grønsagernes smag: - De har jo en stærkere og skarpere smag. Nogen gange opleves det meget bittert, og andre gange opleves det mere pirrende end kraftigt, siger han.

fredag den 27. maj 2016

Stort internationalt kræftforsøg bruger hård træning som medicin

Adskillige studier verden over – også i Danmark - har de seneste år vist, at fysisk træning forbedrer kræftpatienters liv.

Nu sætter syv lande gang i et stort, internationalt træningsprojekt - kaldet ’Interval’ - for 900 mænd med fremskreden prostatakræft.

De to canadiske og australske læger i spidsen for projektet har forsket meget i sammenhængen mellem motion og kræft. Lægerne mener, at den rette træning kan have lige så effektiv virkning som medicin hos de alvorligt syge patienter, og at det vil kunne forlænge patienternes liv med seks måneder.

torsdag den 26. maj 2016

Mohamed vil skabe et positivt billede af ghettoen

Det socialt udsatte boligområde Motalavej i Korsør, der også er med på den såkaldte ghettoliste fra udlændinge-, integrations- og boligministeriet, danner i dag rammen for et helt særligt cykelløb.

Løbet er arrangeret af den 19-årige professionelle cykelrytter Mohamed Mujel. Han cykler til dagligt for det italienske cykelhold Fly Cykling Team i A-ligaen, men har boet på Motalavej hele sit liv.

Begivenheden skal være med til at skabe et positivt billede af et kvarter, der ellers får meget negativ omtale, siger Mohamed Mujel.

- De skal se, at det ikke kun er ballade, der er her. Det er et ganske flot boligkvarter, som er meget almindeligt menneskeligt, siger han.

onsdag den 25. maj 2016

Kugledyner og gyngestole til demente i stedet for medicin

De gør noget i Skanderborg, som andre kommuner ikke gør. De doper ikke de demente med medicin.

I nogle kommuner er det op mod 30 procent af de demente, der får antipsykotisk medicin, viser nye tal fra Nationalt Videnscenter for Demens - i Skanderborg er det kun otte procent.

Det er det laveste tal i landet, og det glæder udviklings- og demenskonsulent i Skanderborg kommune Lisbeth Hyldegaard.

- Medicinen har bivirkninger og hjælper ikke på årsagen til, at en borger for eksempel er angst eller er udadreagerende. Det skal ikke dæmpes med medicin, hvad der heller ikke er etisk korrekt, mener hun.

tirsdag den 24. maj 2016

Ny opgørelse: København Kommunes køkkener er 88 procent økologisk

Fra at være spist af med færdigretter og dårlig fastfood får Københavns børn, unge, ældre og udsatte i dag hjemmelavede måltider, der er op til 90 procent økologiske. Det viser helt nye tal, som offentliggøres i dag.


23.maj

mandag den 23. maj 2016

Børnehave vil servere hundred procent økologisk mad

Morgenmåltidet står på havregrød, hjemmebagt brød med hjemmelavet syltetøj, mælk og yoghurt. Alt er økologisk, og det er ikke tilfældigt.

I Børnehaven Den Grønne Kastanje i København er maden 98 procent økologisk. Det giver sunde børn og glade forældre, siger leder af børnehaven, Jeanette Lundum:

Læs mere: Børnehave vil servere hundred procent økologisk mad | Hovedstadsområdet | DR

søndag den 22. maj 2016

Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor er topscorer i Mandag Morgen rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Generelt efterspørger de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten.


lørdag den 21. maj 2016

Markant fald i kriminalitet i udsatte boligområder

Kriminaliteten i flere af de særligt udsatte boligområder er faldet markant, viser tal fra Rigspolitiet. Det skyldes en særlig indsats mellem politi, kommuner, boligselskaber og lokale beboere.



fredag den 20. maj 2016

Fire garnnøgler og en brille, tak!

En optiker, en fysioterapeut og en garnforhandler har slået pjalterne sammen og åbnet en spritny fælles butik i Stoholm i Viborg Kommune.

Sådanne butiksfællesskaber er en voksende tendens, fortæller brancheforeningen Dansk Detail. Særligt i de mindre byer, hvor kundegrundlaget er mindre.

- Så er der to eller tre, som deler de faste omkostninger i stedet for at en enkelt butik hænger på det hele.


17.maj

torsdag den 19. maj 2016

Tyredrab forbudt under spansk festival

I den spanske by Tordesillas afholdes der hvert år en kontroversiel festival, hvor horder af mennesker jagter en tyr, som de forsøger at slå ihjel med knive, stokke og lanser. Men nu må tyren ikke længere miste livet under jagten.

onsdag den 18. maj 2016

Bilister skifter til cyklen for at undgå myldretidstrafik

Mange synes, at bilen er vildt praktisk, når de skal pendle fra landet ind til byen. Men når bygrænser er passeret, bliver bilen træls, fordi den sidder fast i myldretidstrafikken.

Det problem gør Kolding Kommune noget ved. Kommunen har bygget to parkeringspladser med aflåst cykelskur i udkanten af byen. Meningen er så, at pendlere kan køre i bil det første stykke af vejen, og så hoppe på cyklen det sidste stykke.



tirsdag den 17. maj 2016

Din brugte ketchupflaske kan blive til diesel til din bil

I dag ryger den brugte ketchupflaske, husholdningsfolien og den tomme vandflaske typisk i skraldespanden eller til genbrug. I fremtiden kan plastik fra husholdningen måske være brændstoffet i din bil.

Produktionsteknologi-studerende Morten Foli fra Oddense ved Skive har netop vundet et legat på 40.000 kroner for en idé om et mobilt procesanlæg, der kan omdanne plastikaffald til dieselolie.



mandag den 16. maj 2016

PROFIL: Restaurant Moment - et nyt spisehus uden for kategori

Hvor er det befriende, når man ser en restaurant, som ikke ligner de andre. Et nyt spisested har set dagens lys. Ikke i Aarhus, men på Djursland. Nærmere bestemt på Friland, som ligger ved Rønde. Friland er en økolandsby, hvor beboere opfører eksperimenterende byggeri af natur- og genbrugsmaterialer. De ønsker at bygge med så lav miljøbelastning som muligt. Frilands tilblivelse skete i 2002, hvor Danmarks Radio og Steen Møller i fællesskab startede projektet. Det er netop Steen Møllers erfaringer, som har ført til den bygning, Restaurant Moment beboer. Moment videreudvikler den bæredygtige ånd til også at inkludere design og gastronomi.

torsdag den 12. maj 2016

Kriminaliteten styrtdykker blandt unge

Fingrene er blevet kortere hos de unge i Aarhus. Kriminaliteten blandt unge mellem 10 og 17 år er nemlig den laveste i nyere tid. Alene sidste år faldt antallet af sigtelser mod unge med 22 procent.

Kun 1,3 procent af aldersgruppen blev sigtet sidste år. Det forklarer vicepolitiinspektør Leif Benny Kristensen fra Østjyllands Politi. - Det er utroligt positivt, at vi har så gode ungdomsårgange, der finder helt andre ting at beskæftige sig med end at begå kriminalitet, siger han.



søndag den 8. maj 2016

Hjemmelavet mad giver ældre større appetit

Duften af hakkebøf, karbonader og hjemmebagt brød giver de ældre større appetit og rundere kinder.

Det seneste år har plejecentrene i Mariagerfjord Kommune kogt kartoflerne og stegt bøfferne tæt på de ældre, og det har fået beboernes body mass index - eller bare BMI - til at vokse.

Distriktsleder Hanne Virkmann er ikke i tvivl om, hvorfor de ældre tager på:
- Duften er kommet tilbage på plejecentrene. Beboerne kan se, hvad der sker i køkkenerne, og de kan være med til at bestemme, hvad vi skal spise.


6. maj

fredag den 6. maj 2016

Fynsk regnvand vækker international interesse

Det skal være slut med oversvømmede kloakker, kældre og andre kedelige følger af skybrud.

Det mener Middelfart Kommune, der i dag tager det første spadestik på anlægget, der hører til projektet ”Klimabyen”. Projektet går ud på at håndtere regnvandet, samtidig med at byen bliver grønnere og mere spændende at bo i. 

onsdag den 4. maj 2016

Helsingør vil udvinde 4.800 kg fosfor af spildevand

Nu skal der udvindes fosfor af Helsingør-borgernes spildevand. Forsyning Helsingør har netop indviet et nyt anlæg, leveret af Krüger, som efter planen skal kunne udvinde 4.800 kg fosfor af byens spildevand.

Dermed føjer Helsingør sig til rækken af byer med rensningsanlæg, som er begyndt at udvinde fosfor af spildevandet. Fosfor anvendes i kunstgødning og forventes at blive en global mangelvare.


4. maj

tirsdag den 3. maj 2016

VIDEO Tre religioner mødes og sød musik opstår

Hvis et band kan få noget smukt ud af forskellene i jødisk, kristen og muslimsk kultur, så kan man også gøre det andre steder i samfundet. Det mener medlemmerne af trioen Hudna, der består af Yossi Karutchi, Orhan Turan og Søren Bigum.
- Hvorfor skal vi altid tale om udfordringer og forskelligheder med en negativ klang, spørger Yossi Karutchi  

Læs mere: VIDEO Tre religioner mødes og sød musik opstår | Kultur | DR