lørdag den 30. marts 2019

Det skal være slut med engangsplastik i EU | Politik | DR

Det skal være slut med engangsplastik | Politik | DR: Europa-Parlamentet har onsdag eftermiddag stemt for at forbyde blandt andet tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af engangsplastik.

Det sker for at mindske forureningen af verdenshavene. Aftalen om forbuddet, der blev vedtaget med et overvældende flertal, blev allerede uformelt indgået mellem medlemslandene, EU-Kommissionen og parlamentet sidste år.

Men med det samlede parlamentets godkendelse kan forbuddet nu træde i kraft. Det ventes at blive implementeret fra 2021.

mandag den 18. marts 2019

Ny rekord i både økologisk areal og antal landmænd | LandbrugsAvisen

Ny rekord i både økologisk areal og antal landmænd | LandbrugsAvisen: Det økologiske areal har aldrig været større, end det er nu, og udgør for første gang over ti pct. af det samlede landbrugsareal. Det viser en ny opgørelse fra Landbrugsstyrelsen.

Ifølge statistikken steg økoarealet med 34.140 ha fra 31. maj 2017 til 31. maj 2018. Det økologiske produktionsareal voksede altså med 14 procent til 279.299 ha i 2018. Det svarer til 10,5 procent af Danmarks samlede landbrugsareal.

Også antallet af økologiske landmænd er vokset med 325 nye kolleger, så der herhjemme nu er knap 3.800 økologer.