søndag den 15. december 2013

Storkøkkener i Haderslev omstiller til økologi

Tryllefrikadeller, bacon-rugbrød og rødbede-brownies lavet af økologiske råvarer er blandt nyhederne på menuen i fem institutions-køkkener i Haderslev Kommune. Målet er en økologi-procent på minimum 60 procent i de fem offentlige køkkener, inden pilotprojektet afsluttes i sommeren 2015.

fredag den 13. december 2013

Grøn pengetank indkalder gode ideer

Frem til den 5. februar kl. 12 er det igen muligt at søge om tilskud til nytænkende projekter, der kan styrke bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet og bidrage til en grøn omstilling af hele fødevaresektoren. 

torsdag den 5. december 2013

Lejre - den økologiske kommune

Lejre Kommune er den første danske kommune, der iværksætter en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge. Målet er at gøre Lejre til en attraktiv kommune at bo i, at producere sunde fødevarer og at beskytte natur, klima og drikkevand. Desuden er målet at inspirere andre kommuner til at gå samme vej. 


tirsdag den 3. december 2013

Forening arbejder for et rummeligere arbejdsmarked

I et samfund som det danske, hvor vores beskæftigelse ofte har stor indflydelse på vores identitet, kan det gøre enormt ondt at blive sorteret fra på arbejdsmarkedet. Code of Care er netop sat i verden for at gøre arbejdsmarkedet så rummeligt som muligt, og foreningen har siden 2011 informeret om – og inspireret til – social ansvarlighed blandt danske virksomheder.

fredag den 29. november 2013

DANSIC samler studerende om social innovation

Fremtidens udfordringer kræver innovative løsninger – også på det sociale område. Det har man forstået hos DANSIC – Danish Social Innovation Club. Organisationen er drevet af frivillige studerende, der ønsker at sætte fokus på netop social innovation og iværksætteri. I 2014 kommer det – ligesom i år – blandt andet til at ske gennem en konference for studerende, der gennem foredrag, debatter og workshops får mulighed for at arbejde med innovative idéer. 

onsdag den 27. november 2013

Ny naturfond skal sikre naturen et løft

Sammen med to store private fonde skyder staten 875 millioner kroner i en ny stor naturfond. Den skal give os en rigere og mere mangfoldig natur, beskytte truede arter og samtidig sikre et renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser. 

onsdag den 20. november 2013

Nyt vådområde skal gavne miljøet og give naturoplevelser

Ved Alling Ådal sydøst for Randers er der skabt et nyt vådområde til gavn for natur og miljø. Samtidig giver nye stisystemer mulighed for at komme helt tæt på naturen i området. Frivillige i Danmarks Naturfredningsforening har bidraget til projektet. 

søndag den 17. november 2013

Ny folkeskov ved Randers indviet

Med 20.000 træer på 7,5 hektar nord for Randers skal Høgshøj Folkeskov være med til at beskytte sikre drikkevand mindske udledningen af CO2. Det sker med hjælp fra Growing Trees Network.

Læs mere: Ny folkeskov ved Randers indviet | OrganicToday - Nyheder om klima, natur og miljø

torsdag den 14. november 2013

Hønsene tager skraldet på Samsø

Samsø og andre lokale ildsjæle på Samsø introducerer nu hønsehold som løsning på en del af den store mængde affald, der usorteret ryger direkte til forbrændingen. Samsø Hønselaug er et demonstrationsprojekt for organisk affald som hønsefoder. Projektet har fået støttemidler fra Miljøministeriets pulje for Grønne Ildsjæle.

fredag den 8. november 2013

Bhutans grønne plan vil kunne redde kloden

Bhutan er landet, hvor de gamle skove er intakte, hvor halvdelen af nationens areal er fuldt miljøbeskyttet, hvor 100 pct. økologisk fødevareproduktion er officielt mål, og hvor forbliven som netto-CO2-optager – i kraft af skovene – er et regeringsløfte, afgivet på klimatopmødet i København i 2009.

Nu foreslår Bhutan at verdenssamfundet den 22. juni afslutter Rio+20-topmødet med at vedtage omstillingen til en ny global ligevægtsøkonomi i balance med naturgrundlaget.

Et forslag der ikke har en chance for at blive vedtaget, men en vigtigt begyndelse er det, at et FN- medlemsland nu officielt foreslår en verden uden evig økonomisk vækst.

Læs mere: Bhutans grønne plan vil kunne redde kloden | Information

tirsdag den 8. oktober 2013

Coop vil udnytte det organiske affald

Coop, der står bag en række store supermarkedskæder som SuperBrugsen, Kvickly og Fakta har indgået en aftale med et firma, som skal sikre, at kædernes organiske affald fremover bliver til biogas.

mandag den 30. september 2013

Svendborg Kommune har klima-ambitioner

I morgen skriver Svendborg Kommune under på en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) som klimakommune nr. 75. Det sker netop som FN’s klimapanel fremlægger sin klimarapport, der endnu engang bekræfter alvoren i klimaudfordringen. Svendborg Kommune løfter sin del af ansvaret og er klar til at tage klimaudfordringen op for hele regionen. 

torsdag den 19. september 2013

Billigt og bæredygtigt

Det er faktisk muligt at spare tusindvis af kroner på f.eks. tøj, mad og forbrug - og samtidig være med til at sikre, at dine børn og børnebørn kan få del i de samme goder, som vi har i dag.

mandag den 9. september 2013

Klimavenligt skib bruger skroget som sejl

Fremtidens mest klimavenlige fragtskib er måske en slags hybrid mellem et sejlskib og et fragtskib. Den norske iværksætter Terje Lade har fået ideen til skibet kaldet 'Vindskip'. Han har bygget en lille skibsmodel, og tests viser, at ideen ser ud til at virke.

torsdag den 5. september 2013

Ny friskole har bæredygtighed og vandpytter på skoleskemaet

Næste år åbner Den Grønne Friskole på Amager i København. Her skal eleverne plaske i vandpytter, studere vandløb og vande planter. En stor del af undervisningen vil nemlig handle om bæredygtighed og foregå ude i naturen. 

søndag den 1. september 2013

Lolland tester brint som fremtidens energi

Udfordringen med at lagre vedvarende energi forsøges løst på Lolland, hvor 32 husstande har udskiftet oliefyret med et mikrokraftvarmeanlæg, der kører på brint produceret af vindenergi. Projektet har store perspektiver for eksempelvis elbiler.