torsdag den 27. maj 2010

Rekordbeløb fra danskere til børn i nød

Unicef Danmark sender flere penge af sted til verdens børn end nogensinde før trods den globale økonomiske krise. I 2009 støttede danskerne Unicef Danmark med over 133 millioner kroner, fremgår det af årsberetningen fra FN’s børneorganisation.

Læs mere på dr.dk

onsdag den 26. maj 2010

Rådhuspandekagen er blevet økologisk

Kantinen på Københavns Rådhus, der drives af Meyer Kantiner, serverer minimum 60 procent økologisk mad for medarbejderne. Derfor får de torsdag overrakt det nye officielle økologiske spisemærke i sølv af fødevareminister Henrik Høegh (V).

Læs mere på okologi.dk

lørdag den 22. maj 2010

Danmarks største lavenergibyggeri bliver bygget af Alectia

Navitas Park på havnen i Århus bliver med et etageareal på 35.000 m2 landets største lavenergiklasse 1-byggeri. Alectia, E. Pihl og Søn og tre arkitektfirmaer har vundet konkurrencen om at opføre byggeriet, der blandt andet skal huse Ingeniørhøjskolen.

Læs mere på ing.dk

torsdag den 20. maj 2010

Økologisk forskningsprojekt skydes i gang

Aftalepartierne bag Grøn Vækst indgik i december 2009 en aftale om at øremærke 120 millioner kroner for de næste tre år til forskning i økologi under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Bestyrelsen er nu udpeget og holder sit første møde inden udgangen af maj måned, oplyser Fødevareministeriet.

Læs mere på okologi.dk

Urtekram og Kohberg i nyt samarbejde

Kohberg Brød og den økologiske virksomhed Urtekram vil sammen sætte skub i udviklingen og salget af industrielt produceret økologisk fuldkornsbrød i Danmark.

Læs mere på okologi.dk

tirsdag den 18. maj 2010

145 mio. til miljøteknologi i landbruget

Fødevareministeriet åbner med en ny miljøteknologiordning nu for ansøgninger om tilskud til nye grønne teknologier på bedrifterne. De i alt 145 mio. kr., der er sat af til ordningen skal bruges til grøn teknologi, der kan give vækst og reducere miljø- og klimabelastningen fra landbruget.

Læs mere på landbrugsavisen.dk

mandag den 17. maj 2010

Lav din egen strøm på taget

Vindkraft er en naturlig energikilde for os forblæste danskere. Men hvad med solenergien. Den er også godt på vej, på trods af klimaet. I denne uges miljøreportage er vi taget på besøg hos en af det stigende antal husejere, der laver deres egen strøm på taget.

Læs og hør mere på dr.dk