onsdag den 23. september 2015

VIDEO Unge landmænd mangler penge: Vi låner da bare en gård

Det er ikke kun biler og boliger, der er økonomi i at dele med andre. To unge landmænd lejer både gård og jord til deres køer.

tirsdag den 22. september 2015

På elcykel har du altid medvind

Mange kan med fordel skifte bilen ud med en elcykel. Det gælder også for ældre, giftpatienter og andre, som har svært ved at trampe hårdt i pedalerne. Også for personer med mange kilometer til jobbet udgør elcyklen et sundt og miljørigtigt alternativ til den firehjulede.

søndag den 20. september 2015

Solen er fjernvarme-leverandør - og skaber nye jobs

63 fjernvarmeselskaber landet over nyder allerede godt af solens stråler til opvarmning af forbrugernes boliger. Og endnu flere vil få samme fornøjelse, fordi der det kommende år bliver investeret en mia. kroner i flere solpaneler, viser en opgørelse fra organisationen Dansk Fjernvarme.

Faktisk producerer de store solvarmeanlæg nu, hvad der svarer til mere end 16.000 almindelige husstandes årlige fjernvarmeforbrug. Det svarer til mere end det årlige forbrug af fjernvarme i Fredericia. Inden for det kommende år bliver denne produktion næsten fordoblet og overgår dermed fjernvarmeforbruget i landets sjettestørste by Randers.

Opførelsen af de mange nye solvarmeanlæg er med til at skabe grøn vækst med cirka 1.200 job.

Læs mere: Solen er fjernvarme-leverandør

lørdag den 19. september 2015

Kirken planter skov til fordybelse

Den danske folkekirke er en af Danmarks store jordbesiddere med over 7000 hektar, hvor langt det meste er forpagtet ud til landbrugsjord. Nu går man nye veje på Midtsjælland, hvor menighedsrådet under Ugerløse Kirke sammen med lokalrådet vil plante en skov på godt fem hektar kirkejord.

fredag den 18. september 2015

Rekordstort salg af øko-varer i Sverige

Forbrugerne i Sverige lægger økologiske varer i indkøbskurvene som aldrig før. I det første halvår af 2015 er øko-salget således steget med hele 50 procent. Dermed når den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i Sverige op på 7,5 procent.

torsdag den 17. september 2015

Cykelglade bibliotekarer holder konference på to hjul

80 bibliotekarer fra 20 forskellige lande er i gang med en opsigtsvækkende cykeltur fra Norge via Sverige til Danmark. Iført neonveste med teksten 'Cycling for Libraries' cykler bibliotekarerne ca. 650 kilometer fra bibliotek til bibliotek for at blive klogere på, hvordan man driver biblioteker i Skandinavien.

Læs mere: Cykelglade bibliotekarer holder konference på to hjul | Midtvest | DR