søndag den 22. november 2015

Find vej til dine lokale økologiske varer

Det skal være lettere at finde frem til den nærmeste gårdbutikker eller et spisested med økologisk mad på menukortet. Derfor har Økologisk Landsforening lanceret en ny landsdækkende, online vejviser, som giver et samlet overblik over økologiske gårdbutikker, spisesteder og hoteller i Danmark. Find vej til dine lokale økologiske varer på www.lokalokologi.dk.

lørdag den 21. november 2015

Socialpædagoger vil oprette vaskeri for udviklingshæmmede

"Vi tror på, at alle har noget at bidrage med, men vi ved, at ikke alle får muligheden for at vise sit værd."
Sådan lyder budskabet fra de to socialpædagoger Katrine Knudsen og Pia Stabel, der begge arbejder i et bofællesskab for udviklingshæmmede.

"Vi har nogle folk, som gerne vil have en arbejdsplads, men som ikke kan få det. Derfor har de to taget initiativ til et nyt projekt kaldet "Vaskeriet", der skal være en øvebane for udviklingshæmmede, som ønsker at få et sted at arbejde.

fredag den 20. november 2015

Biogasanlæg i Solrød et firedobbelt columbusæg

"I fortrænger fossile brændsler. I udnytter spildprodukter fra landbrug, industri og strand. I skaber en bedre fordeling af næringsstoffer til landbrugsjorden. Og I hjælper med at få ildelugtende tang væk fra stranden", sagde Lars Christian Lilleholt, minister for Energi, Forsyning og Klima, da han indviede et nyt biogasanlæg i Solrød.

Læs mere: Biogasanlæg i Solrød et firedobbelt columbusæg - Energy Supply DK

tirsdag den 17. november 2015

Nye søer er på vej for at hjælpe klimaet

Masser af søer og moser i Danmark er de senere år blevet genoprettet i vandmiljøets navn for at fjerne kvælstof. Nu skal der også genoprettes vådområder for klimaets skyld.

Naturstyrelsen vil sætte tørvejord under vand for at spare på CO2-regnskabet, og foreløbigt er der udpeget syv projekter.

torsdag den 12. november 2015

Holland forbyder minkavl

Europas tredjestørste pelsproducent udfaser landets 160 minkfarme i de kommende år. Også Norge og Sverige er på vej med et forbud. Historisk sejr, lyder det fra dyreforkæmpere.

onsdag den 11. november 2015

Legetøjsbibliotek indstillet til Årets hjertesag

Vi deler tøj, vi deler lejligheder, vi deler biler – og nu også legetøj.

Ud fra tanken, at man ikke behøver at eje al ting, fik Solvej Darré ideen til et legetøjsbibliotek i Guldborgsund. Nu er legetøjsbiblioteket blevet indstillet til pensionsselskabet PFA's pris, 'Årets hjertesag'.

tirsdag den 10. november 2015

Udkantsdanskere er Europas lykkeligste folk

Højt til loftet, ingen biltrafik, frisk luft og frihed. Det er opskriften på, at danskere bosat i landområder er Europas mest tilfredse borgere.