tirsdag den 19. april 2016

Ledigheden skal cykles væk

Hop i cykelbuksen, bestig Alpe d'Huez - og kæmp dig på den måde hele vejen til uddannelse og job.

Det gør 14 unge ledige i Randers i beskæftigelsesprojektet JobTour.

Tre gange om ugen springer de i sadlen og træner benhårdt mod målet: En cykeltur fra Randers til Frankrig. På papiret en tur på 1790 kilometer, men i virkeligheden nok snarere en rejse for livet.

mandag den 18. april 2016

Nyåbnet café giver job til 40 fleksjobbere

En helt ny type café åbner i Herning i dag. Den giver 40 fleksjobbere fodfæste på arbejdsmarkedet. De skal både stå i køkkenet, servere, stå for bogholderi og pedelarbejde, og i dag har de taget imod de første bestillinger.

- De har mange forskellige typer skader og skånebehov. Det kan være diskusprolapser eller psykiske lidelser, men fælles for dem er, at de har været kastet lidt rundt i systemet i form af arbejdsprøvninger, ressourceforløb og udredninger, siger Line Hillerup, der er leder af kulturhuset i Herning Huset No7.

De 40 fleksjobbere er fastansatte og arbejder mellem fire og 30 timer om ugen. Til at lede cafeen er der ansat to kokke i ordinære stillinger.

lørdag den 16. april 2016

Salget af økologi kan fordobles på fire år

1.200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma har i de seneste to uger formået at booste salget af økologiske produkter til nye højder.

Masser af helt nye varer, ekstra mange tilbud og talrige lokale aktiviteter har har tilsammen skabt det hidtil største samlede fremstød for økologien.

En foreløbig milepæl for økologien blev nået i fredag 8. april, hvor salget var præcis det dobbelte som den tilsvarende dag 2014, oplyser Coop.

Læs mere: Danmark kan blive dobbelt så økologisk på fire år | OrganicToday.dk - Nyheder om klima, natur og miljø

fredag den 15. april 2016

Stier forsvinder: Borgere hjælper med at anlægge nye

Markveje og stier er forsvundet i stor stil. Siden 1954 er halvdelen af vores markveje og stier blevet nedlagt.

Borgeren kan selv hjælpe med at få udviklingen vendt. Så tager borgerne spaden og hækkesaksen i egen hånd, så kan de få tilskud til at få lavet nogle nye stier.

I Vejle Kommune forsøger man at forbedre befolkningens adgang til naturen via ganske små projekter som borgerne selv er med i.

tirsdag den 5. april 2016

Han vil gøre Danmark 100 procent økologisk

Svend Brodersen er en ildsjæl og en mand for en god historie. Direktøren på en af Danmarks største økologiske fødevarevirksomheder, Gram Slot, har en stor og vild drøm: At Danmark med tiden bliver 100 procent økologisk.

søndag den 3. april 2016

Økologi er blevet big business

Økologiske fødevarer boomer i Danmark. I 2015 blev der solgt for små syv milliarder kroner i dagligvarebutikkerne – 11,6 procent mere end året før.

Læs mere: Økologi er blevet big business | Berlingske Business

fredag den 1. april 2016

Boligselskab satser på socialøkonomiske virksomheder

Såkaldte socialøkonomiske virksomheder, der ansætter dem, der har svært ved at passe et normalt job, kan være med til at løfte udsatte boligområder.

Det viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Derfor går en af Jyllands største almene boligforeninger, Himmerland Boligforening i Nordjylland, nu i gang med at få skabt flere af dem.

Læs mere: Boligselskab satser på socialøkonomiske virksomheder | Nordjylland | DR