tirsdag den 17. maj 2016

Din brugte ketchupflaske kan blive til diesel til din bil

I dag ryger den brugte ketchupflaske, husholdningsfolien og den tomme vandflaske typisk i skraldespanden eller til genbrug. I fremtiden kan plastik fra husholdningen måske være brændstoffet i din bil.

Produktionsteknologi-studerende Morten Foli fra Oddense ved Skive har netop vundet et legat på 40.000 kroner for en idé om et mobilt procesanlæg, der kan omdanne plastikaffald til dieselolie.



mandag den 16. maj 2016

PROFIL: Restaurant Moment - et nyt spisehus uden for kategori

Hvor er det befriende, når man ser en restaurant, som ikke ligner de andre. Et nyt spisested har set dagens lys. Ikke i Aarhus, men på Djursland. Nærmere bestemt på Friland, som ligger ved Rønde. Friland er en økolandsby, hvor beboere opfører eksperimenterende byggeri af natur- og genbrugsmaterialer. De ønsker at bygge med så lav miljøbelastning som muligt. Frilands tilblivelse skete i 2002, hvor Danmarks Radio og Steen Møller i fællesskab startede projektet. Det er netop Steen Møllers erfaringer, som har ført til den bygning, Restaurant Moment beboer. Moment videreudvikler den bæredygtige ånd til også at inkludere design og gastronomi.

torsdag den 12. maj 2016

Kriminaliteten styrtdykker blandt unge

Fingrene er blevet kortere hos de unge i Aarhus. Kriminaliteten blandt unge mellem 10 og 17 år er nemlig den laveste i nyere tid. Alene sidste år faldt antallet af sigtelser mod unge med 22 procent.

Kun 1,3 procent af aldersgruppen blev sigtet sidste år. Det forklarer vicepolitiinspektør Leif Benny Kristensen fra Østjyllands Politi. - Det er utroligt positivt, at vi har så gode ungdomsårgange, der finder helt andre ting at beskæftige sig med end at begå kriminalitet, siger han.



søndag den 8. maj 2016

Hjemmelavet mad giver ældre større appetit

Duften af hakkebøf, karbonader og hjemmebagt brød giver de ældre større appetit og rundere kinder.

Det seneste år har plejecentrene i Mariagerfjord Kommune kogt kartoflerne og stegt bøfferne tæt på de ældre, og det har fået beboernes body mass index - eller bare BMI - til at vokse.

Distriktsleder Hanne Virkmann er ikke i tvivl om, hvorfor de ældre tager på:
- Duften er kommet tilbage på plejecentrene. Beboerne kan se, hvad der sker i køkkenerne, og de kan være med til at bestemme, hvad vi skal spise.


6. maj

fredag den 6. maj 2016

Fynsk regnvand vækker international interesse

Det skal være slut med oversvømmede kloakker, kældre og andre kedelige følger af skybrud.

Det mener Middelfart Kommune, der i dag tager det første spadestik på anlægget, der hører til projektet ”Klimabyen”. Projektet går ud på at håndtere regnvandet, samtidig med at byen bliver grønnere og mere spændende at bo i. 

onsdag den 4. maj 2016

Helsingør vil udvinde 4.800 kg fosfor af spildevand

Nu skal der udvindes fosfor af Helsingør-borgernes spildevand. Forsyning Helsingør har netop indviet et nyt anlæg, leveret af Krüger, som efter planen skal kunne udvinde 4.800 kg fosfor af byens spildevand.

Dermed føjer Helsingør sig til rækken af byer med rensningsanlæg, som er begyndt at udvinde fosfor af spildevandet. Fosfor anvendes i kunstgødning og forventes at blive en global mangelvare.


4. maj