fredag den 20. maj 2016

Fire garnnøgler og en brille, tak!

En optiker, en fysioterapeut og en garnforhandler har slået pjalterne sammen og åbnet en spritny fælles butik i Stoholm i Viborg Kommune.

Sådanne butiksfællesskaber er en voksende tendens, fortæller brancheforeningen Dansk Detail. Særligt i de mindre byer, hvor kundegrundlaget er mindre.

- Så er der to eller tre, som deler de faste omkostninger i stedet for at en enkelt butik hænger på det hele.


17.maj

torsdag den 19. maj 2016

Tyredrab forbudt under spansk festival

I den spanske by Tordesillas afholdes der hvert år en kontroversiel festival, hvor horder af mennesker jagter en tyr, som de forsøger at slå ihjel med knive, stokke og lanser. Men nu må tyren ikke længere miste livet under jagten.

onsdag den 18. maj 2016

Bilister skifter til cyklen for at undgå myldretidstrafik

Mange synes, at bilen er vildt praktisk, når de skal pendle fra landet ind til byen. Men når bygrænser er passeret, bliver bilen træls, fordi den sidder fast i myldretidstrafikken.

Det problem gør Kolding Kommune noget ved. Kommunen har bygget to parkeringspladser med aflåst cykelskur i udkanten af byen. Meningen er så, at pendlere kan køre i bil det første stykke af vejen, og så hoppe på cyklen det sidste stykke.



tirsdag den 17. maj 2016

Din brugte ketchupflaske kan blive til diesel til din bil

I dag ryger den brugte ketchupflaske, husholdningsfolien og den tomme vandflaske typisk i skraldespanden eller til genbrug. I fremtiden kan plastik fra husholdningen måske være brændstoffet i din bil.

Produktionsteknologi-studerende Morten Foli fra Oddense ved Skive har netop vundet et legat på 40.000 kroner for en idé om et mobilt procesanlæg, der kan omdanne plastikaffald til dieselolie.



mandag den 16. maj 2016

PROFIL: Restaurant Moment - et nyt spisehus uden for kategori

Hvor er det befriende, når man ser en restaurant, som ikke ligner de andre. Et nyt spisested har set dagens lys. Ikke i Aarhus, men på Djursland. Nærmere bestemt på Friland, som ligger ved Rønde. Friland er en økolandsby, hvor beboere opfører eksperimenterende byggeri af natur- og genbrugsmaterialer. De ønsker at bygge med så lav miljøbelastning som muligt. Frilands tilblivelse skete i 2002, hvor Danmarks Radio og Steen Møller i fællesskab startede projektet. Det er netop Steen Møllers erfaringer, som har ført til den bygning, Restaurant Moment beboer. Moment videreudvikler den bæredygtige ånd til også at inkludere design og gastronomi.

torsdag den 12. maj 2016

Kriminaliteten styrtdykker blandt unge

Fingrene er blevet kortere hos de unge i Aarhus. Kriminaliteten blandt unge mellem 10 og 17 år er nemlig den laveste i nyere tid. Alene sidste år faldt antallet af sigtelser mod unge med 22 procent.

Kun 1,3 procent af aldersgruppen blev sigtet sidste år. Det forklarer vicepolitiinspektør Leif Benny Kristensen fra Østjyllands Politi. - Det er utroligt positivt, at vi har så gode ungdomsårgange, der finder helt andre ting at beskæftige sig med end at begå kriminalitet, siger han.