søndag den 2. juni 2013

Landfill Harmonics - fra affald til klassik musik

Fattige børn fra Cateurawhich i Paraguay har fundet en vej ud af håbløsheden. De har lavet et orkester, som spiller klassisk musik på genbrugsinstrumenter lavet af gamle tønder og træ mm. fra den losseplads de bogstavelig talt bor ovenpå.


Cateurawhich er bygget på toppen af en losseplads, som ligger langs Paraguay River. Lossepladsen modtager mere end 1500 tons fast affald hver dag, og pga. den dårlige håndtering udgør den et større sundhedsrisiko for de omkringboende ca. 2.500 familier.

Pga. den ekstreme fattigdom i området tvinges mange familier inklusiv børnene til at arbejde på lossepladsen, og fratage dermed også muligheden for at modtage nogen form for uddannelse som kunne forbedre deres situation.

Dvs. sådan var det indtil Favio Chávez kom ind i billedet. Han arbejdede som tekniker i området bl.a. med genbrug. Det var tydeligt for ham at børnene i området havde meget brug for noget positivt i deres liv, og han følte sig tilskyndet til at gøre noget.
Derfor begyndte han at bygge instrumenter til dem af affald fra lossepladsen.

Chávez ønske om at gøre noget er en meget inspirerende og rørende historie. Hans indsats har skabt Cateura Orchestra of Recycled Instruments, som udgøres af 30 skolebørn, der har lært at spille i Cateura affald, men som ny høster international annerkendelse og netop i april har spillet til en koncert i Amsterdam.

Chávez tror på at den mentalitet, der skal til for at lære at spille på et instrument, kan anvendes bredere til at løfte hans elever ud af fattigdom. Takket været orkestret ser børnene nye lande, hvilket har skabt muligheder for, at de kan få en bedre fremtid.

I 2013 skal orkestret spille i Argentina, USA, Palestina, Canada, Norge og Japan og har også en invitation til at spille i London. På crowdfundingprotalen Kickstarter samles der i øjeblikket ind til et filmprojekt, der skal fortælle børnenes fantastiske historie.

Se facebookside for Landfill Harmonic: Klik her!

Man kan støtte filmprojektet på Kickstarter, hvor man også kan se en video om orkestret: Klik her!

Kilde: http://www.sociale-entreprenører.dk/landfill-harmonics.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar