onsdag den 16. december 2015

Landsbyen Mårum glæder sig til, at flygtninge ankommer

Mens borgere i byer rundt om i landet protesterer over at få flygtninge som naboer, glæder man sig i den lille by Mårum i Gribskov.

Her har borgerne i byen forberedt sig grundigt, lige siden de fik nyheden for et halvt år siden om, at fire syriske mænd skulle flytte til byen.

Der er dannet en velkomstkomite, man har skrevet en velkomstbrochure på arabisk, og der står familier på venteliste for at blive venskabsfamilier med de syriske flygtninge.

- Vi vil byde folk velkommen og sørge for, at deres overgang og involvering i det danske samfund kommer til at gå så let og smertefrit som muligt, siger Steffen Ulf Hansen, der er med i landsbyens velkomstkomite.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar