mandag den 2. januar 2017

Reparationscafeer og værksteder går imod ’brug og smid væk kultur’

Herhjemme bruger vi færre og færre penge på at reparere vores ting, når de går i stykker. Det viser de seneste tal for 2015. Men der er nogle, der forsøger at gå en anden og mere bæredygtig vej.

Siden 2014 er der åbnet mindst seks såkaldte reparationscafeer rundt i landet blandt andet i Aalborg og Silkeborg.

- Der er en tendens til at nogle dele af samfundet synes ’forbrug og smid væk samfundet’ er yt. Vi vil gerne beholde det, som vi har, og det betyder, at nogle vælger at reparere og genbruge, siger Nikola Kiørboe, der er konsulent i Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (Dakofa) og er med til at drive et netværk af reparationscafeer.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar