Viser opslag med etiketten Esbjerg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Esbjerg. Vis alle opslag

onsdag den 28. juni 2017

Bælterne er pakket væk med stor succes på psykiatriske afsnit

Det er tilsyneladende oftest slet ikke nødvendigt at spænde psykiatriske patienter fast med bælter. Det viser erfaringer fra psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Esbjerg.

Begge steder har man lavet bæltefri psykiatriske afsnit. I Aabenraa har man ikke tvangsfikseret patienter i over 250 dage, mens man i Esbjerg ikke har spændt folk fast i 315 dage.

En af forklaringerne på succesen er, at man har givet personalet en bedre uddannelse i konflikthåndtering.

En anden forklaring er nye bygninger, der har ekstra brede gange. Det betyder, der er mindre risiko for, at patienter kommer i konflikt med hinanden. Derudover har afsnittene nicher, hvor patienterne kan finde ro.