lørdag den 30. marts 2013

Fælleshaven er et godt sted at møde naboen Børn og voksne fra alverdens lande dyrker grønsager, stresser af og lærer hinanden bedre at kende i Gjellerups Verdenshaver.

Børn og voksne fra alverdens lande dyrker grønsager, stresser af og lærer hinanden bedre at kende i Gjellerups Verdenshaver. 

Nyt landsdækkende havedelingssite er gået i luften


Del Jorden er et nyt havedelingssite oprettet af Landsforeningen Praktisk Økologi som et led i at udbrede haveglæden.


mandag den 18. marts 2013

Danske havvindmøller runder milepæl på 1000 megawatt

Når vindmølle nummer 36 i Anholt Havmøllepark bliver tilsluttet el-nettet mandag, runder Danmark én GW svarende til 1000 megawatt i tilsluttet kapacitet på havet. Dermed er antallet af tilsluttede havvindmøller oppe på 452 fordelt på 13 havmølleparker. Det svarer til, at Danmarks havmølleparker nu dækker, hvad der svarer til cirka en million husstandes elforbrug. 

søndag den 17. marts 2013

tagdel.dk - samarbejde om løsninger

TAG DEL er Danmarks nye medie for aktive medborgerskaber, hvor borgere, frivillige foreninger, offentlige institutioner og virksomheder i fællesskab kan finde løsninger og gå sammen om at realisere dem.

lørdag den 16. marts 2013

Slovenien forbyder pelsdyravl

Holland, som er verdens tredjestørste producent, forbød pelsavl i november. Nu har Slovenien gjort det samme, endda med et overbevisende flertal i landets parlamentet. Det betyder, at den sidste pelsfarm i Slovenien skal lukke og slukke i 2015. 

torsdag den 7. marts 2013

Flere konstruktive nyheder

- Vi er nogle journalister, der vil være langt mere aktive tjenere af demokratiet og mangfoldigheden. Der er et paradigmeskift på vej.

Sådan siger Karen Lumholt, der er en af initiativtagerne til et seminar, hvor det blev besluttet at stifte et selskab for at videndele og udvikle sproget og metoderne indenfor den såkaldte Konstruktive journalistik.

Konstruktiv journalistik rummer mange tilgange, fx. mere aktiv inddragelse af borgerne, idé-indsamling og løsningsforslag. En journalist kan eksempelvis vælge at bide sig fast i et problem og forfølge det, til problemet er løst ved undervejs selv at bidrage konstruktivt til løsningen gennem sin research.

- Vi vil udvikle nye former for journalistik, der bygger samfund og mennesker op ved at finde løsninger og understøtte tillid, tiltro og forståelse. Vi ønsker alternativer til en journalistik, som alt for ofte fokuserer på fejl og forhindringer og derved fremmer frygt, apati og lede ved demokratiet. Vi vil gå forrest med at formidle nuancer, bygge bro, involvere og understøtte borgernes medejerskab, medansvar og foretagsomhed.

Godt-nyt.dk hilser initiativet velkomment og håber på en mangfoldighed af nyheder, der prøver at finde løsninger, understøtte tilid, tiltro og forståelse.

Læs mere og hør programmet: Paradigmeskift i journalistikken - dr.dk/P1/Sproglaboratoriet

Eventyrlige Svartingedalen bevares for eftertiden

Svartingedalen ved Hasle er et eventyrlandskab med stejle klippesider og mosbeklædte sten. Og nu er den fredet, så vores børn og børnebørn også kan opleve den helt unikke natur i dalen.