lørdag den 5. september 2015

Dit indsamlede plastik sparer miljøet for millioner af kilo CO2-udslip og giver arbejdspladser

Før blev plastik og metal proppet i affaldsposen sammen med andre former for affald, kørt på forbrændingen og futtet af. Men nu skal isbøtten og den tomme dåse flåede tomater snart anbringes i en særlig affaldscontainer og indsamles til genbrug på et nyt anlæg.

Sorteringsanlægget for plastik og metal fra husholdninger bliver Nordjyllands første og får potentielt fem ejerkommuner, som alle er med i det fælles selskab Reno-Nord.
Reno-Nord nåede i denne sommer det nødvendige antal tilsluttede borgere, så anlægget kan bygges.

Inden for genbrug af plastik er der flere nordjyske arbejdspladser at hente. Virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, anslår, at det nye anlæg i Aalborg fremover vil skabe 10-15 nye job på fabrikken i Mariager, der laver granulat af genbrugsplastik fra Reno-Nord. Hertil kommer en merbeskæftigelse på otte mand på Reno-Nord.

For hvert kilo plastik, man kan genbruge, i stedet for at brænde, spares miljøet for 1,8 - 2 kilo CO2.

fredag den 4. september 2015

Udviklingshæmmede vil gerne give en hånd med

Vi vil helt vildt gerne give en hånd og lære nye mennesker at kende!

Sådan lyder det fra udviklingshæmmede i Skive, men de kan have svært ved selv at tage kontakt.Derfor har kommunen ansat to såkaldte trivselsagenter til at skabe kontakten til fodboldklubber, markeder og andre aktiviteter.

torsdag den 3. september 2015

Markedet for økologi i eksplosiv vækst

Salget af økologiske fødevarer stiger og stiger, og i 2014 blev der solgt flere økologiske produkter i Danmark end nogensinde tidligere. Alene sidste år steg salget af økologiske fødevarer med seks procent.

Og det kan mærkes hos landmændenes interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, der oplever en stigende interesse for økologi hos de danske landmænd. Det fortæller Kirsten Holst, der er økologichef i SEGES, en selvstændig enhed under Landbrug & Fødevarer, der blandt andet arbejder med rådgivning af landmænd, der ønsker at omlægge fra konventionelt til økologisk landbrug.

onsdag den 2. september 2015

Socialøkonomiske virksomheder myldrer frem | Nordjylland | DR

Virksomheder, der tager hånd om samfundets svageste, skyder op over alt i Nordjylland.

De socialøkonomiske virksomheder ansætter de, der ellers er faldet ud af arbejdsmarkedet og ikke kan komme ind igen.

I Nordjylland er der nu 25 af den slags firmaer. Alene i år er der åbnet fem nye.

Læs mere: Socialøkonomiske virksomheder myldrer frem | Nordjylland | DR

lørdag den 29. august 2015

Drenge rykkede sig to skoleår på én uge

På kun én uge i sommerferien blev 24 drenge i Varde meget bedre til at læse og regne. De deltog i en af kommunens læringscamps til drenge, der har det fagligt svært i skolen.

Og resultaterne viser, at drengene helt ned i femte klasse på kort tid opnåede store faglige forbedringer. De indhentede i løbet af ugen, hvad der svarer til to skoleår i læsning og matematik.

Læs mere: Drenge rykkede sig to skoleår på én uge | Syd | DR

onsdag den 26. august 2015

VIDEO Tre kvinders kreative idé redder brasilianske hjemløse fra at fryse ihjel

Selvom der er varmt i Brasilien om sommeren, bliver der så koldt om vinteren, at flere brasilianske hjemløse hvert år dør af kulde.

Det har tre kvinder i byen Porto Alegre besluttet sig for at gøre noget ved.

De har udviklet konceptet "Kærlighed på bøjle", der kort fortalt går ud på at hænge bøjler rundt om i byen, hvor forbipasserende kan hænge deres aflagte vintertøj.

På den måde kan de hjemløse blive klædt på til at stå imod kulden. 

lørdag den 22. august 2015

Økologien bliver ved med at vokse de næste 25 år

De økologiske landmænd og forbrugere kan se frem til en lys fremtid for Ø-mærket. Økologien bliver ved med at vokse i de næste 25 år, forudser Kirsten Lund Jensen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer, Økologi.