fredag den 18. december 2015

5 fantastiske fredninger i 2015

Fredninger byder på oplevelser i unikke landskaber og spændende natur. Det er Danmarks kulturhistorie, når det er bedst - fra istiden hen over middelalder til nutidens parker. Her er et udpluk af årets fantastiske fredninger.

torsdag den 17. december 2015

Landsbyboere betalte selv ny sportshal: Nu får de penge tilbage - før tid

Tirsdag røg der tusindvis af kroner ind på bankbøgerne hos 89 familier i landsbyen Vebbestrup nord for Hobro. Pengene kommer med et stort ”Tak for lån” fra byens idrætshal. For ti år siden, da der skulle skaffes penge til bygningen af en ny idrætshal i byen, tegnede de 89 lokale familier nemlig et rentefrit lån på omkring 25.000 kroner. Nu – ti år senere – er hallen for længst bygget og i brug, og hallens økonomi er så god, at lånerne nu kan få deres penge tilbage.

onsdag den 16. december 2015

Landsbyen Mårum glæder sig til, at flygtninge ankommer

Mens borgere i byer rundt om i landet protesterer over at få flygtninge som naboer, glæder man sig i den lille by Mårum i Gribskov.

Her har borgerne i byen forberedt sig grundigt, lige siden de fik nyheden for et halvt år siden om, at fire syriske mænd skulle flytte til byen.

Der er dannet en velkomstkomite, man har skrevet en velkomstbrochure på arabisk, og der står familier på venteliste for at blive venskabsfamilier med de syriske flygtninge.

- Vi vil byde folk velkommen og sørge for, at deres overgang og involvering i det danske samfund kommer til at gå så let og smertefrit som muligt, siger Steffen Ulf Hansen, der er med i landsbyens velkomstkomite.

tirsdag den 15. december 2015

Vi køber lokale fødevarer - og betaler gerne prisen

Danske forbrugere kommer stadig flere lokalt producerede varer i indkøbsvognen. Og vi er villige til at betale mere for varer, der er dyrket eller fremstillet lokalt.

Siden 2014 er næsten 10 procent flere forbrugere blevet villige til at betale mere for lokalt producerede varer, viser en undersøgelse foretaget af konsulentvirksomheden AT Kearne. Samlet set svarer 78 procent af forbrugerne, at de går efter lokale varer i supermarkedet.

søndag den 13. december 2015

Spildevand kan blive til mlljøvenlig gødning

Renere vandløb og renere rør i renseanlægget. Det skulle gerne blive resultatet, når Danmarks største såkaldte struvit-anlæg i dag indvies i Herning.

Anlægget kan skille fosfor fra spildevandet - den samme kemiske proces, som kan give nyresten i den menneskelige krop. Dermed ender 30-50 procent mindre fosfor i vandløb og fjorde - og renseanlæggene slipper for tilstoppede rør.

Samtidigt kan fosforen bruges som miljøvenlig gødning på verdensmarkedet, hvor det med årene bliver en mangelvare.

lørdag den 12. december 2015

De grønne investeringer trumfer de sorte

Det er ikke småpenge, Torben Möger Pedersen har bundet op på grønne investeringer i de seneste år. 20 milliarder kroner, for at være helt præcis. Og det beløb bliver kun ved med at stige. - Det stiger med to milliarder kroner om året, siger han.

Torben Möger Pedersen er administrerende direktør for PensionDanmark, og hans job er kort og godt at sikre, at pensionskassens 660.000 medlemmer får noget for deres pensionspenge.

fredag den 11. december 2015

Roskilde vil være grøn: Har droppet sorte investeringer

Roskilde Kommune har en plan. Og den er grøn.

I september besluttede politikerne i den midtsjællandske kommune som de første i landet, at de ikke vil investere borgernes skattekroner i såkaldt sort energi som kul, olie og gas, der er med til at varme kloden op.