tirsdag den 29. marts 2016

Landmand kæmper for flere fugle og mere vildt

Landmændene bør gå forrest for at beskytte de truede dyre- og plantearter, der er anført på den danske rødliste som sårbare.

I et nyt projekt fremhæver landbrugets eget videnscenter, SEGES, blandt andre Henrik Stenberg fra Storvorde. Han arbejder seriøst med vildtpleje på sine 15 hektar agerjord.

Henrik Stenberg laver såkaldte urte-striber i sine marker. De sikrer livsvigtig føde til harer, der ofte sulter i sensommeren.

Udover urtestriber og en anlagt sø har Henrik Stenberg lavet 10 meter brede insektvolde i kanten af sine marker. Voldene skal give rugesteder for unikke fuglearter.

mandag den 28. marts 2016

Genskabt sø løfter dyreliv og menneskehumør

Det har givet naturen et fantastisk løft.

Så kort kan det siges, når gevinsterne ved at have genskabt Slivsø mellem Haderslev og Aabenraa gøres op. Den mener skovfoged Martin Reimers fra Naturstyrelsen Sønderjylland, der ejer søen.

- Det væltede ind med fugle i området med det samme, fiskebestanden steg helt enormt, og på flere andre områder har vi virkelig kunne se, at naturen har udviklet sig, fortæller han.

torsdag den 24. marts 2016

Økologi virker for en million bønder i Uganda

Økologiske metoder er vejen frem for Afrika, mener de økologiske landmænd i Uganda. Her har 1,2 millioner småbønder typisk opnået højere udbytter, bedre indtjening og større sikkerhed for varieret mad på middagsbordet, når de går over til økologi.

fredag den 18. marts 2016

Yoga hjælper folk i arbejde

Yoga kan være med til at få folk i arbejde. Når yogaholdet ligger i et udsat boligområde, kan det nemlig være første skridt til at få beboerne i arbejde.

I boligforeningen AAB i Vejle forstår udlejningschef Tommy Mølgaard godt, at det umiddelbart kan lyde lidt underligt.

- Det er rigtig nok, når man lige hører det, så tænker man ”yoga og arbejde”? Men de mennesker, der går til yoga, de er kommet ud af deres lejligheder, siger han.

Det, at komme ud af lejligheden og møde andre, er tit første skridt til at skabe et netværk. Det kan være afgørende for, at beboerne senere får et arbejde.

torsdag den 17. marts 2016

Ingen krise hos Thise - økologien storsælger

Arla lider og der er krise hos mælkebønderne. Men ikke hos Thise nord for Skive, der lever af at sælge økologisk mælk og mælkeprodukter. Både omsætningen og resultatet er blevet langt mere fuldfedt, og efterspørgslen er stor.

Thise solgte 99 millioner kilogram økologisk mælk i 2015, og modtog 300.000 kilo mælk om dagen fra landmændene.

Det gav en omsætning på 916 mio. kr. og et resultat på 30 mio. kr. - en solid fremgang for begge.

onsdag den 16. marts 2016

Uffe Elbæk og Lars Løkke enige: Brug for mere seriøsitet i den politiske debat

Ellers optimistiske Uffe Elbæk er for første gang i sit liv alvorligt bekymret over, hvad de aktuelle kriser kan føre med sig. I Folketingets spørgetime fik gjorde Lars Løkke Rasmussen til gengæld Elbæk oprigtig glad. Se video fra spørgetimen her.

tirsdag den 15. marts 2016

Hjemmeside skal guide til at bygge hus af brugte materialer

Genbrug af tøj kender de fleste, og nu er genbrug af byggematerialer også en trend, der spreder sig.

Derfor har en internetportal over byggematerialer, der kan genbruges, et solidt fundament at stå på, allerede inden den er støbt færdig.

Det Skive-baserede firma Dansk Genbyg har websiden klar om nogle få uger.