onsdag den 7. juni 2017

Slut med plastikposer i Lidl

Som første dagligvarekæde i Danmark udfaser Lidl nu plastikindkøbsposer fra alle butikker det kommende år.

I stedet skal der såkaldt FSC-certificerede papirposer på hylderne under kassebåndet, og kæden fortsætter med at sælge en mulepose i økologisk bomuld til 20 kroner.

Lidl forventer, at tiltaget sparer verden for over 10 millioner plastikindkøbsposer med en samlet vægt på ca. 300 tons.

Læs mere: Slut med plastikposer i Lidl | Nyheder | DR

mandag den 5. juni 2017

Videnskab: social latter styrker helbredet

Hvis der er noget der styrker et forhold, er det en god latter. Men hvorfor? Ved at tage et kig på hjernen under latter, fandt forskerne, at social latter udløser frigivelsen af ​​endorfiner – ofte omtalt som “føl godt hormoner”. Forskerne fandt ud af, at ikke kun frigiver latter endorfiner, men det øger produktionen af dem.

torsdag den 1. juni 2017

Kommuner opretter mentorordninger for unge i stor stil - og det virker

Når folkeskolen er slut, og voksenlivet kalder, risikerer nogle unge at blive tabt, fordi de ikke kan håndtere de mange nye opgaver, der følger med at være voksen.

For dem kan en mentor have stor betydning for, om de kommer godt i gang med en uddannelse eller et arbejde. Sådan lyder erfaringerne fra flere hovedstadskommuner.

fredag den 26. maj 2017

Fejøs økologiske frugttræer blomstrer

Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk.

søndag den 21. maj 2017

Schweizerne stemmer grøn energi ind og slidt atomkraft ud

Et flertal af de schweiziske vælgere støtter en gradvis udfasning af landets aldrende atomkraftværker til fordel for grøn energi.

Reformen har været undervejs lige siden ulykken på atomkraftværket Fukushima i marts 2011. Efter ulykken i Japan besluttede Schweiz' regering at udfase landets atomreaktorer.

Atomenergien skal erstattes af forskellige vedvarende energikilder: Vand, sol, vind, geotermisk energi og biomasse.

Læs mere: Schweizerne stemmer grøn energi ind og slidt atomkraft ud | Nyheder | DR

lørdag den 20. maj 2017

Smiley-tavle får elever til at trives bedre i skolen

Når skoleklokken ringer, så har eleverne på fem tyske mindretalsskoler fået en lille ekstra opgave, der skal løses, inden timerne går i gang.

På tavlen hænger et udvalg af smiley-ansigter - et glad, et surt, et ked af det - og alle elever hænger så hver morgen deres billede under den smiley, der passer til deres humør på en stor blå tavle.

Smiley-tavlen er en del af et pilotprojekt, der har været med til at styrke trivslen på forsøgsskolerne.

Tavlen har betydet, at eleverne er blevet mere opmærksomme på deres eget og hinandens humør. Derudover er lærerne blevet mere opmærksomme på, hvordan den enkelte elev har det.

Læs mere: Smiley-tavle får elever til at trives bedre i skolen | Syd- og Sønderjylland | DR