torsdag den 16. februar 2012

Det økologiske marked vokser verden over

Foto Morten Teller
Det globale økologiske marked er mere end tredoblet på ti år, viser nye tal fra FiBL og IFOAM, som overvåger det økologiske marked. Forbrugere verden over købte økologiske varer til en samlet værdi af 59,1 milliard dollars i 2010, hvilket er en stigning på 7,7 procent i forhold til 2009.

"Det er en situation, som de økologiske virksomheder i Danmark forstår at udnytte. Der er fuld fart på eksporten af dansk økologi, som voksede med 15 procent fra 2009 til 2010, og den nuværende succes vil vokse sig endnu større i fremtiden," vurderer eksportchef Klaus Bentzen fra Økologisk Landsforening, der er en forening af både økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar