mandag den 8. oktober 2007

Danske cykelstier i New York

New Yorks borgmester Michael Bloomberg vil have færre biler, men til gengæld 2900 kilometer cykelstier på Manhattan og det omgivende Brooklyn og Staten Island. Danske byplanlæggere kommer til at stå for projektet.

New York vil som den første amerikanske storby vinke farvel til at bilisterne kan køre hvor de vil. Dagligt kører der mere end én million biler kører frem og tilbage til Manhattan. Bilisterne kommer til at mærke de nye tider med bompenge og færre parkeringspladser. Til gengæld vil man bruge en del af den ledige plads til at få cyklisterne på banen.

For mens danske cyklister tager det som en selvfølge, at der anlægges stadig nye cykelstier, så er det noget, man først nu er ved at få øjnene op for i udlandet. Forbilledet - er faktisk København. Efter at Gehl Arkitekter har været med til at indføre cykelstier i Melbourne, Sydney Rotterdam og London, så blev New York vældig inspireret af den europæiske tankegang, og vil nu gøre kunsten efter.

Men de 2900 kilometer cykelsti skal gøre den store forskel, derfor har borgmester Michael Bloomberg været med til at hyre de danske rådgivere, fordi erfaringerne er store. Selv om København tilsvarende har 343 kilometer cykelstier, så er nettet tæt og bliver stadig udbygget.

For siden 1960’ernes har København satset så målrettet på at cyklisterne kan folde sig ud, at det i dag er 36 procent, der ankommer til arbejdet ved at træde i pedalerne. I New York er det tilsvarende tal en halv procent, mens 80 procent kører med offentlig transport.

New Yorkerne er allerede ved at få øjnene op for den to-hjulede. I 2006 er der talt 75 procent flere cyklister på indfaldsvejene til Manhattan, end i år 2000.

Læs resten af artiklen på : dr.dk/nyheder/penge

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar