Viser opslag med etiketten udvikling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udvikling. Vis alle opslag

onsdag den 14. november 2007

Right Livelyhood Award - Den Alternative Nobelpris

Som det sikkert er de fleste bekendt modtog Al Gore i år Nobels Fredspris for sit arbejde for at gøre opmærksom på den globale opvarmning. Mindre bekendt er uddelingen af Right Livelyhood Award eller Den Alternative Nobelpris som den også kaldes…

torsdag den 18. oktober 2007

Hjælp til etisk handel

Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet og Max Havelaar vil hjælpe danske firmaer med at opføre sig ordentligt, når de investerer i verdens fattige lande.

tirsdag den 18. september 2007

Flaske-velgørenhed i Coop

Næste gang du afleverer tomme flasker i en butik under Coop Danmark, kan du i stedet for at få en bon med penge ud, sende flaskepengene direkte til velgørenhed.

mandag den 10. september 2007

Positivenyheder.dk Et månedligt netmagasin - PROFIL

Positivenyheder.dk er et månedligt magasin på nettet. Som på godt-nyt.dk er fokus på de positive historier. 

søndag den 9. september 2007


Verdens største designpris, INDEX:, er blevet uddelt. Prisen, på 500.000 engelske pund er givet til 5 forskellige ideer, der hver på sin måde gør livet for mange mennesker nemmere og bedre.





De fem vindende ideer er:

Kategorien Body: Mobility for Each One er en lavpris, men højkvalitets benprotese til de mange tusinde, der hvert år bliver lemlæstet af landminer. Protesen kan produceres lokalt af lettilgængelige materialer, i et almindeligt værksted for kun 8 USD.

Kategorien Home: Solar bottle er en billig vandflaske for den sjettedel af verdens befolkning, der ikke har adgang til rent vand. Når flasken er fyldt lægges den i solen i mindst 6 timer og derved undgås vandbårne sygdomme som diaré, kolera, tyfus, leverbetændelse og dysenteri.

Kategorien Work: Tongue Sucker er et enkelt redskab til at redde bevidstløse fra at få hjerneskader eller dø. Ved bevidstløshed falder tungen tilbage i svælget og blokerer luftvejene. Tongue Sucker, der kan bruges af utrænede, kan ved placering i munden forhindre denne blokering.

Kategorien Play: Tesla Roadster er en 100 procent elektrisk køretøj, der ikke forurener og kører fra 0-100 km/t på fire sekunder. Og så kan den køre over 300 kilometer på en opladning.

Kategorien Community: OLPC XO, som tidligere er omtalt på godt-nyt.dk en skolecomputer til udviklingslandene, hvor 99 procent af børnene forlader skolen uden at have brugt en computer. Den er billig, let, fylder lidt, kan modstå stød og fugt, selv i sollys kan skærmen læses og så har den et specielt trådløst internet, hvor computerne fungerer både som modtagere og sendere og automatisk danner netværk med andre OLPC computere op til 2 kilometer væk.

Det er kun anden gang INDEX-prisen uddeles, men allerede nu har den fået stor international opmærksomhed fordi dens fokus er anderledes end sædvanlige designpriser. F.eks. skriver Businessweek online: “INDEX: har taget et stort skridt væk fra den indforståede, og til tider elitære, verden af traditionelle designkonkurrencer, og fremhæver i stedet den idé, at godt design er noget, der har en direkte og umiddelbar indflydelse på forbedringen af livet.”

INDEX: står for INternational DEsign eXhibition

fredag den 7. september 2007

København vil være Fairtrade-by

På opfordring af Max Havelaar og Mellemfolkeligt Samvirke vil overborgmester Ritt Bjerregaard forsøge at få København godkendt som Fairtrade-by.

mandag den 3. september 2007

Kiva.org lånehjælp til selvhjælp - PROFIL

For 25 US-dollars kan du være med til at hjælpe en landmand i Uganda til at dyrke andre og bedre afgrøder eller en kvinde i Bolivia til at få en bedre ovn til sit lille bageri.