torsdag den 14. september 2017

Lille vaskeri får hjælp fra stort selskab til crowdfunding

Nu lancerer Seas-NVE et nyt projekt, hvor møntvaskeriet i Store Heddinge på Stevns vil samle 50.000 kroner til en ny og energirigtig vaskemaskine. Vaskeriet er en socialøkonomisk virksomhed, som blandt andet vil beskæftige unge på kanten af arbejdsmarkedet.

søndag den 10. september 2017

Måske står det ikke så skidt til: I dag uddeles Verdens Bedste Nyheder

Omkring 1500 frivillige er i dag på gaden for at dele avisen Verdens Bedste Nyheder ud.

Avisen lægger vægt på historier, der indebærer fremskridt og løsninger, der skal give håb til befolkningen. Håb om, at det måske ikke står så skidt til i verden, som man kunne tro.

Det er der nemlig brug for, fortæller Sophie Rytter der er redaktør på Verdens Bedste Nyheder.

- Det er nødvendigt, at fortælle danskerne, at der rent faktisk findes løsninger på de udfordringer, vi står over for, for ellers kan vi ikke ændre verden. Det kan give et faktabaseret håb om, at det rent faktisk kan lade sig gøre, siger hun.

lørdag den 9. september 2017

80-årig økolog bliver ved til han er 100

Hvis man først skal til at nyde livet, når man går på pension, har man valgt et forkert arbejde, mener den økologiske landmand Svend Erik Hjuler Rasmussen. Han har nydt at være landmand i 60 år og planlægger at blive ved, til han er 100.

mandag den 4. september 2017

Gratis psykologisk hjælp kan betale sig selv hjem

Det er et stort samfundsproblem, at mange danskere hver år bliver så syge af angst og depression, at de ikke kan arbejde.

Men erfaringer fra England peger i retning af, at det kan være en god forretning at tilbyde gratis psykologisk hjælp til de ramte danskere.

fredag den 1. september 2017

Ny forskning: Myrers afføring hjælper planter

Myrer beskytter ikke kun planter, men giver dem også en vigtig indsprøjtning af næringsstoffer, viser ny dansk forskning.


søndag den 27. august 2017

Reitangruppen dropper buræg

Efter alle supermarkeder i Danmark har annonceret en udfasning af buræg, fortsætter de helt store virksomheder i Norden med at slippe hønsene fri fra et liv i bur. Nu har den norske gigant Reitangruppen, som bl.a. ejer 7-eleven og REMA 1000 i hele Skandinavien, forpligtet sig til at indføre en burægfri politik.

Læs mere: Reitangruppen dropper buræg | Anima.dk

lørdag den 26. august 2017

tirsdag den 22. august 2017

Plejehjemsbeboere tramper i pedalerne for at vinde alternativt VM

Den næste måneds tid bliver der for alvor trampet i pedalerne på tre plejehjem i Aabenraa Kommune. Her deltager nogle af beboerne nemlig i "cykel-VM" for plejehjem.

Det går ud på at cykle så mange virtuelle kilometer som muligt på en særlig indrettet motionscykel.

Beboerne kan sidde ned i en behagelig stol og enten bruge arme eller ben til at cykle. Motionscyklen er knyttet til en skærm, hvor beboerne kan se film fra forskellige kendte og ukendte områder, som de får fart i pedalerne.

torsdag den 17. august 2017

Ny grøn fond: Nu kan danskerne investere i økologisk landbrug

Fra 1. september åbner en ny jordbrugsfond, der skal sikre et mere bæredygtigt landbrug, for tegning af aktier. Ekspert ser store perspektiver i modellen.

lørdag den 12. august 2017

Salget af sprøjtegifte til private haver styrtdykker.

Flere haveejere vælger at gribe hakkejernet, lade mælkebøtterne stå eller holde igen med den kemiske bekæmpelse. Midler mod ukrudt, mos, svampe og skadedyr i parcelhushaven er gevaldigt på retur, viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse over salg af sprøjtegift til privat brug. Det er faldet fra 63 tons aktivstoffer i 2007 til 20 tons i 2016.

Læs mere: Først var det rygernes tur - nu er turen kommet til sprøjtegiften i de private haver - politiken.dk

mandag den 17. juli 2017

lørdag den 15. juli 2017

Atomkraft på retur - 30% af de franske atomkraft værker kan lukke

Atomkraft i Europa iflg. grafikken fra AFP. Op til 30% af de franske atomreaktorer risikerer at lukke op til 2025, siger den franske miljøminister.

fredag den 14. juli 2017

Deleøkonomien spreder sig: Bil og bolig er ikke det eneste, vi deler

Deleøkonomien spreder sig i Danmark.

Flere og flere virksomheder, som udbyder deleøkonomiske tjenester, er skudt op de seneste år. Ved den seneste opgørelse fra Erhvervsministeriet i januar talte man langt over 100 virksomheder, der har deleøkonomi som et omdrejningspunkt.

De fleste af os kender de helt store spillere inden for deleøkonomien, såsom Airbnb eller Gomore, men vi deler også andre ting end bare bolig og bil.

Eksempelvis babytøj, blomster og biler til landbrug.

torsdag den 13. juli 2017

Deleøkonomi hitter i Danmark - især blandt unge

Kunne du finde på at leje din lejlighed ud til en fremmed eller tage en ukendt med på køreturen fra Jylland til København? Hver femte dansker svarer ja til det spørgsmål.

tirsdag den 11. juli 2017

Natur og terapihaver gør stressramte klar til job igen

Naturen har en helbredende virkning på stress og mentale lidelser, siger Linda Mostrup, sygeplejeske og stressterapeut. I ti år har Viborg Kommune som en af de første i landet tilbudt natur- og haveterapi til sygemeldte med stress.

onsdag den 5. juli 2017

Stor interesse for økologi på Roskilde Festival

Tusindvis af unge har lært nyt om økologiske råvarer og fået færdigheder i madlavning på den ikoniske musikfestival.

Læs mere: Stor interesse for økologi på Roskilde Festival | OrganicToday.dk

Norge går elbil-amok: 6 ud af 7 mest solgte biler er nu elektriske

Elbilerne udgjorde mere end en fjerdedel af bilsalget i juni og har nu for første gang lagt sig i spidsen som den mest populære biltype hos vores nordlige naboer.

fredag den 30. juni 2017

Kommune hjalp Simon direkte ind fra gaden: Nu starter jeg på HF

Når handicappede, misbrugere og psykisk syge har brug for hjælp i Fredericia Kommune, har de fået deres "egen" dør at banke på. Og bag døren er der hurtigere hjælp at hente.

Siden 2016, hvor projektet "Din indgang" startede, har udsatte, der har brug for en håndsrækning, kunnet komme direkte ind fra gaden, udenom en sagsbehandler, og gå i behandling med det samme.

- Jeg starter på uddannelse efter sommerferien. Det kunne jeg ikke have overskuet, hvis jeg ikke var kommet her og havde fået bearbejdet de ting, jeg har kæmpet med, siger Simon Sejr, der er en af de borgere, der har benyttet sig af tilbudet.

Læs mere: Kommune hjalp Simon direkte ind fra gaden: Nu starter jeg på HF | Trekantområdet | DR

torsdag den 29. juni 2017

Punktum for 50 år lang krig: Farc-oprørere afgiver våben

Colombias marxistiske Farc-oprørere afsluttede i dag deres afvæbning og indleverede stort set alle deres våben til FN. Dermed er en næsten 50 år lang krig, der har kostet over 220.000 mennesker livet, afsluttet.

onsdag den 28. juni 2017

Bælterne er pakket væk med stor succes på psykiatriske afsnit

Det er tilsyneladende oftest slet ikke nødvendigt at spænde psykiatriske patienter fast med bælter. Det viser erfaringer fra psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Esbjerg.

Begge steder har man lavet bæltefri psykiatriske afsnit. I Aabenraa har man ikke tvangsfikseret patienter i over 250 dage, mens man i Esbjerg ikke har spændt folk fast i 315 dage.

En af forklaringerne på succesen er, at man har givet personalet en bedre uddannelse i konflikthåndtering.

En anden forklaring er nye bygninger, der har ekstra brede gange. Det betyder, der er mindre risiko for, at patienter kommer i konflikt med hinanden. Derudover har afsnittene nicher, hvor patienterne kan finde ro.

tirsdag den 27. juni 2017

Nyt vådområde skal spare jysk sø for 560 kilo fosfor

Danmark største fosfor-vådområde indvies i dag ved Hinge sø ved Gudenåen. Ved at forlænge og sno vandløbene ned til søen, sikrer man sig, at en del af fosforen bliver nyttiggjort på græsningsarealerne.

Frivillige chauffører vil hjælpe fødende uden netværk, bil og penge

Med et klik på mobilen kan fødende kvinder nu få et lift af et venligt menneske i nærheden. Det bliver muligt med tjenesten Venlig Kørsel, der går i luften mandag via Facebook-siden "Venlig Kørsel - kørsel af gravide".

Her får frivillige chauffører direkte besked på deres mobil, hvis der er brug for dem. Det fortæller Lisbeth Pedersen, Venligboer i Silkeborg.

mandag den 26. juni 2017

Fødevarestyrelsen laver liste over spiselige vilde urter

Mange danske restauranter bruger vilde urter i maden.

Som restauratør kan det dog være svært at vide, om der er risici forbundet med at servere friskplukkede vilde urter som gråbynke, guldnælde og hvidmelet gåsefod, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet. Derfor skal der nu laves en liste med en række af de urter, der er helt sikre at spise.

søndag den 25. juni 2017

Hospital sparer syv millioner kroner ved at bekæmpe madspild

Køkkenet på Aalborg Universitetshospital har det seneste år sparet syv millioner kroner ved at reducere mængden af madspild.

Sygehuskøkkenet er blevet bedre til at bedømme, hvor meget der skal på tallerkenerne. Pernille Nørbak tror ikke, at man kan komme madspild fuldstændig til livs, men målet er højest 15 procent.

Læs mere: Hospital sparer syv millioner kroner ved at bekæmpe madspild | Nordjylland | DR

lørdag den 24. juni 2017

Forsker: Ny pis-øl skal give os jordforbindelse

En anderledes øl med navnet Pisner er resultatet af en kampagne som erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer har iværksat. På Roskilde Festivalen i 2015 indsamlede de 55.000 liter urin fra festivalgæsterne.

Urinen blev opbevaret indtil foråret 2016 og derefter spredt ud over to hektar bygmarker ved Køge. Kornet blev efterfølgende høstet og Nørrebro Bryghus har nu brygget en øl, som bliver solgt i enkelte butikker fra i morgen.

Tættere bevoksning lokker nye fuglearter til Peberholm

Naturen på den kunstige ø Peberholm, som blev bygget som fundament for Øresundsbroen, har fået lov til at udvikle sig uden indblanding fra mennesker. Udviklingen er gået meget hurtigere, og har budt på en langt større mangfoldighed og variation, end forventet.

torsdag den 22. juni 2017

Studie: Danmark har den bedste livskvalitet i verden

Takket være blandt andet antallet af mobiltelefoner, billige boliger og graden af ytringsfrihed lander Danmark på en førsteplads i en opgørelse over 128 landes livskvalitet. Det skriver den amerikanske tænketank Social Progress Imperative i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen, kaldet Social Progress Index, er lavet i samarbejde med Harvard-økonomen Michael E. Porter og økonomiprofessor Scott Stern fra MIT. Den kigger på 50 indikatorer, som forholder sig til tre dimensioner af sociale fremskridt: Grundlæggende menneskelige behov, trivsel og muligheder.

mandag den 19. juni 2017

Brancherapport: Vindindustri vokser og skaber tusindvis af job

Det går godt i den danske vindmølle­branche. Det lyser ud af Vindmølleindustriens ‘Branchestatistik 2016’, som netop er udkommet.

Beskæftigelsen steg med 6,2 pct., omsætningen er vokset med knap 11 pct., og eksporten er igen stigende efter et dyk i 2015. I hårde tal beskæftigede branchen 32.898 fuldtidsmedarbejdere, omsatte for 118 mia. kr. og eksporterede for 56 mia. kr. i 2016. Tallene inkluderer energiselskabernes vindaktiviteter..

Læs mere og se grafik over bidraget fra vindmølleindustrien i de enkelte kommuner: Brancherapport: Vindindustri vokser og skaber tusindvis af job | Jobfinder

torsdag den 15. juni 2017

Idræt og leg hjælper børn ud af ensomhed

Et forsøg med et særligt sportshold på Hedensted Skole har lært de yngste skolebørn, hvordan man får venner, får selvtillid eller bare rejser sig fra computeren.

Sportsholdet har 20 elever, der af forskellige grunde havde svært ved at bevæge sig eller være med i fælleskabet. De mødes en time om ugen.

onsdag den 14. juni 2017

Danmark er bedst til udvikling af grønne energi-teknologier

Danmark ligger på en 1. plads blandt verdens lande, når det handler om evnen til at fremme udvikling af grønne energiteknologier.

Det viser en ny rapport, ’Global Cleantech Innovation 2017’, som miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden og investor-netværket og konsulentvirksomheden Cleantech Group offentliggør i dag.

Dermed er Danmark rykket fem pladser frem i forhold til sidste gang, WWF og Cleantech Group lavede en tilsvarende opgørelse tilbage i 2014. 

tirsdag den 13. juni 2017

Frikvarter for pårørende: Flere frivillige besøger demente

Det er hårdt at være mand eller kone til en dement person, men flere melder sig frivilligt til at hjælpe pårørende til demensramte.

Siden årsskiftet har 15 nye frivillige eksempelvis meldt sig til "Frikvarter for pårørende" - et af mange frivillig-projekter i Aalborg Kommune.

søndag den 11. juni 2017

NorthSide skruer op for økologi og grøn omstilling

En grøn bølge skyller over de store musikfestivaler. I år er al maden for første gang økologisk på NorthSide i Aarhus. Festivalen satser også på grøn strøm, genbrug og affaldssortering.

fredag den 9. juni 2017

Tyskland og Tjekkiet stopper pelsfarme

Der er gode nyheder fra Tyskland, hvor en ny lov er vedtaget, som vil stoppe pelsdyravl i landet.

Samtidig har også politikerne i Tjekkiet stemt for et forbud mod pelsfarme. Dermed er der nu 9 europæiske lande, der har sat en stopper for at dyr kan opdrættes alene for deres pels.

Andre lande med forbud mod pelsdyravl er bl.a. England, Holland, Østrig og Kroatien. Tysklands tilbageværende minkfarme vil nu blive udfaset i løbet af 5 år og Tjekkiets farme udfases frem til 2019.

torsdag den 8. juni 2017

Fangekoret er et frirum, og man fucking glæder sig til at synge om søndagen

Voldsmænd, smuglere og indbrudstyve i flerstemmig falsetsang. Vi har altid haft en særlig måde at tænke straf og resocialisering på i Skandinavien, forklarer Kriminalforsorgens nye direktør, Thorkild Fogde, da Information møder ham til koncert med Fangekoret. Men selvom de resocialiserende indsatser har været en historisk succes, er modellen presset i disse år.

onsdag den 7. juni 2017

Slut med plastikposer i Lidl

Som første dagligvarekæde i Danmark udfaser Lidl nu plastikindkøbsposer fra alle butikker det kommende år.

I stedet skal der såkaldt FSC-certificerede papirposer på hylderne under kassebåndet, og kæden fortsætter med at sælge en mulepose i økologisk bomuld til 20 kroner.

Lidl forventer, at tiltaget sparer verden for over 10 millioner plastikindkøbsposer med en samlet vægt på ca. 300 tons.

Læs mere: Slut med plastikposer i Lidl | Nyheder | DR

mandag den 5. juni 2017

Videnskab: social latter styrker helbredet

Hvis der er noget der styrker et forhold, er det en god latter. Men hvorfor? Ved at tage et kig på hjernen under latter, fandt forskerne, at social latter udløser frigivelsen af ​​endorfiner – ofte omtalt som “føl godt hormoner”. Forskerne fandt ud af, at ikke kun frigiver latter endorfiner, men det øger produktionen af dem.