torsdag den 6. september 2007

Færre hjerteanfald i Irland efter rygeforbud

I 2004 indførte Irland som et af de første lande et totalt rygeforbud på arbejdspladser. Det har nu givet et synligt resultat.

En undersøgelse foretaget af Cork University Hospital viser at antallet af hjerteanfald i det sydvestlige Irland faldt med 11 procent allerede et år efter rygeforbuddet blev indført.

Edmond Cronin fra hospitalet i Cork håber at undersøgelsens resultat vil få myndigheder rundt om i verden til at overveje rygeforbud.

Verdenssundhedsorganisationen WHO, har i maj foreslået et verdensomspændende forbud mod rygning på arbejdsplader og lukkede offentlige rum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar