torsdag den 6. juli 2017

Skralde-Claus er førtidspensionist: Betaler tilbage til samfundet ved at samle affald

Samfundet hjalp ham, da det så sortest ud, og i dag bidrager Claus Nørskov til samfundet på sin helt egen måde.

onsdag den 5. juli 2017

Stor interesse for økologi på Roskilde Festival

Tusindvis af unge har lært nyt om økologiske råvarer og fået færdigheder i madlavning på den ikoniske musikfestival.

Læs mere: Stor interesse for økologi på Roskilde Festival | OrganicToday.dk

Norge går elbil-amok: 6 ud af 7 mest solgte biler er nu elektriske

Elbilerne udgjorde mere end en fjerdedel af bilsalget i juni og har nu for første gang lagt sig i spidsen som den mest populære biltype hos vores nordlige naboer.

fredag den 30. juni 2017

Kommune hjalp Simon direkte ind fra gaden: Nu starter jeg på HF

Når handicappede, misbrugere og psykisk syge har brug for hjælp i Fredericia Kommune, har de fået deres "egen" dør at banke på. Og bag døren er der hurtigere hjælp at hente.

Siden 2016, hvor projektet "Din indgang" startede, har udsatte, der har brug for en håndsrækning, kunnet komme direkte ind fra gaden, udenom en sagsbehandler, og gå i behandling med det samme.

- Jeg starter på uddannelse efter sommerferien. Det kunne jeg ikke have overskuet, hvis jeg ikke var kommet her og havde fået bearbejdet de ting, jeg har kæmpet med, siger Simon Sejr, der er en af de borgere, der har benyttet sig af tilbudet.

Læs mere: Kommune hjalp Simon direkte ind fra gaden: Nu starter jeg på HF | Trekantområdet | DR

torsdag den 29. juni 2017

Punktum for 50 år lang krig: Farc-oprørere afgiver våben

Colombias marxistiske Farc-oprørere afsluttede i dag deres afvæbning og indleverede stort set alle deres våben til FN. Dermed er en næsten 50 år lang krig, der har kostet over 220.000 mennesker livet, afsluttet.

onsdag den 28. juni 2017

Bælterne er pakket væk med stor succes på psykiatriske afsnit

Det er tilsyneladende oftest slet ikke nødvendigt at spænde psykiatriske patienter fast med bælter. Det viser erfaringer fra psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Esbjerg.

Begge steder har man lavet bæltefri psykiatriske afsnit. I Aabenraa har man ikke tvangsfikseret patienter i over 250 dage, mens man i Esbjerg ikke har spændt folk fast i 315 dage.

En af forklaringerne på succesen er, at man har givet personalet en bedre uddannelse i konflikthåndtering.

En anden forklaring er nye bygninger, der har ekstra brede gange. Det betyder, der er mindre risiko for, at patienter kommer i konflikt med hinanden. Derudover har afsnittene nicher, hvor patienterne kan finde ro.

tirsdag den 27. juni 2017

Nyt vådområde skal spare jysk sø for 560 kilo fosfor

Danmark største fosfor-vådområde indvies i dag ved Hinge sø ved Gudenåen. Ved at forlænge og sno vandløbene ned til søen, sikrer man sig, at en del af fosforen bliver nyttiggjort på græsningsarealerne.

Frivillige chauffører vil hjælpe fødende uden netværk, bil og penge

Med et klik på mobilen kan fødende kvinder nu få et lift af et venligt menneske i nærheden. Det bliver muligt med tjenesten Venlig Kørsel, der går i luften mandag via Facebook-siden "Venlig Kørsel - kørsel af gravide".

Her får frivillige chauffører direkte besked på deres mobil, hvis der er brug for dem. Det fortæller Lisbeth Pedersen, Venligboer i Silkeborg.

mandag den 26. juni 2017

Fødevarestyrelsen laver liste over spiselige vilde urter

Mange danske restauranter bruger vilde urter i maden.

Som restauratør kan det dog være svært at vide, om der er risici forbundet med at servere friskplukkede vilde urter som gråbynke, guldnælde og hvidmelet gåsefod, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet. Derfor skal der nu laves en liste med en række af de urter, der er helt sikre at spise.

søndag den 25. juni 2017

Hospital sparer syv millioner kroner ved at bekæmpe madspild

Køkkenet på Aalborg Universitetshospital har det seneste år sparet syv millioner kroner ved at reducere mængden af madspild.

Sygehuskøkkenet er blevet bedre til at bedømme, hvor meget der skal på tallerkenerne. Pernille Nørbak tror ikke, at man kan komme madspild fuldstændig til livs, men målet er højest 15 procent.

Læs mere: Hospital sparer syv millioner kroner ved at bekæmpe madspild | Nordjylland | DR

lørdag den 24. juni 2017

Forsker: Ny pis-øl skal give os jordforbindelse

En anderledes øl med navnet Pisner er resultatet af en kampagne som erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer har iværksat. På Roskilde Festivalen i 2015 indsamlede de 55.000 liter urin fra festivalgæsterne.

Urinen blev opbevaret indtil foråret 2016 og derefter spredt ud over to hektar bygmarker ved Køge. Kornet blev efterfølgende høstet og Nørrebro Bryghus har nu brygget en øl, som bliver solgt i enkelte butikker fra i morgen.

Tættere bevoksning lokker nye fuglearter til Peberholm

Naturen på den kunstige ø Peberholm, som blev bygget som fundament for Øresundsbroen, har fået lov til at udvikle sig uden indblanding fra mennesker. Udviklingen er gået meget hurtigere, og har budt på en langt større mangfoldighed og variation, end forventet.

torsdag den 22. juni 2017

Studie: Danmark har den bedste livskvalitet i verden

Takket være blandt andet antallet af mobiltelefoner, billige boliger og graden af ytringsfrihed lander Danmark på en førsteplads i en opgørelse over 128 landes livskvalitet. Det skriver den amerikanske tænketank Social Progress Imperative i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen, kaldet Social Progress Index, er lavet i samarbejde med Harvard-økonomen Michael E. Porter og økonomiprofessor Scott Stern fra MIT. Den kigger på 50 indikatorer, som forholder sig til tre dimensioner af sociale fremskridt: Grundlæggende menneskelige behov, trivsel og muligheder.

mandag den 19. juni 2017

Brancherapport: Vindindustri vokser og skaber tusindvis af job

Det går godt i den danske vindmølle­branche. Det lyser ud af Vindmølleindustriens ‘Branchestatistik 2016’, som netop er udkommet.

Beskæftigelsen steg med 6,2 pct., omsætningen er vokset med knap 11 pct., og eksporten er igen stigende efter et dyk i 2015. I hårde tal beskæftigede branchen 32.898 fuldtidsmedarbejdere, omsatte for 118 mia. kr. og eksporterede for 56 mia. kr. i 2016. Tallene inkluderer energiselskabernes vindaktiviteter..

Læs mere og se grafik over bidraget fra vindmølleindustrien i de enkelte kommuner: Brancherapport: Vindindustri vokser og skaber tusindvis af job | Jobfinder

torsdag den 15. juni 2017

Idræt og leg hjælper børn ud af ensomhed

Et forsøg med et særligt sportshold på Hedensted Skole har lært de yngste skolebørn, hvordan man får venner, får selvtillid eller bare rejser sig fra computeren.

Sportsholdet har 20 elever, der af forskellige grunde havde svært ved at bevæge sig eller være med i fælleskabet. De mødes en time om ugen.

onsdag den 14. juni 2017

Danmark er bedst til udvikling af grønne energi-teknologier

Danmark ligger på en 1. plads blandt verdens lande, når det handler om evnen til at fremme udvikling af grønne energiteknologier.

Det viser en ny rapport, ’Global Cleantech Innovation 2017’, som miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden og investor-netværket og konsulentvirksomheden Cleantech Group offentliggør i dag.

Dermed er Danmark rykket fem pladser frem i forhold til sidste gang, WWF og Cleantech Group lavede en tilsvarende opgørelse tilbage i 2014. 

tirsdag den 13. juni 2017

Frikvarter for pårørende: Flere frivillige besøger demente

Det er hårdt at være mand eller kone til en dement person, men flere melder sig frivilligt til at hjælpe pårørende til demensramte.

Siden årsskiftet har 15 nye frivillige eksempelvis meldt sig til "Frikvarter for pårørende" - et af mange frivillig-projekter i Aalborg Kommune.

søndag den 11. juni 2017

NorthSide skruer op for økologi og grøn omstilling

En grøn bølge skyller over de store musikfestivaler. I år er al maden for første gang økologisk på NorthSide i Aarhus. Festivalen satser også på grøn strøm, genbrug og affaldssortering.

fredag den 9. juni 2017

Tyskland og Tjekkiet stopper pelsfarme

Der er gode nyheder fra Tyskland, hvor en ny lov er vedtaget, som vil stoppe pelsdyravl i landet.

Samtidig har også politikerne i Tjekkiet stemt for et forbud mod pelsfarme. Dermed er der nu 9 europæiske lande, der har sat en stopper for at dyr kan opdrættes alene for deres pels.

Andre lande med forbud mod pelsdyravl er bl.a. England, Holland, Østrig og Kroatien. Tysklands tilbageværende minkfarme vil nu blive udfaset i løbet af 5 år og Tjekkiets farme udfases frem til 2019.

torsdag den 8. juni 2017

Fangekoret er et frirum, og man fucking glæder sig til at synge om søndagen

Voldsmænd, smuglere og indbrudstyve i flerstemmig falsetsang. Vi har altid haft en særlig måde at tænke straf og resocialisering på i Skandinavien, forklarer Kriminalforsorgens nye direktør, Thorkild Fogde, da Information møder ham til koncert med Fangekoret. Men selvom de resocialiserende indsatser har været en historisk succes, er modellen presset i disse år.

onsdag den 7. juni 2017

Slut med plastikposer i Lidl

Som første dagligvarekæde i Danmark udfaser Lidl nu plastikindkøbsposer fra alle butikker det kommende år.

I stedet skal der såkaldt FSC-certificerede papirposer på hylderne under kassebåndet, og kæden fortsætter med at sælge en mulepose i økologisk bomuld til 20 kroner.

Lidl forventer, at tiltaget sparer verden for over 10 millioner plastikindkøbsposer med en samlet vægt på ca. 300 tons.

Læs mere: Slut med plastikposer i Lidl | Nyheder | DR

mandag den 5. juni 2017

Videnskab: social latter styrker helbredet

Hvis der er noget der styrker et forhold, er det en god latter. Men hvorfor? Ved at tage et kig på hjernen under latter, fandt forskerne, at social latter udløser frigivelsen af ​​endorfiner – ofte omtalt som “føl godt hormoner”. Forskerne fandt ud af, at ikke kun frigiver latter endorfiner, men det øger produktionen af dem.

torsdag den 1. juni 2017

Kommuner opretter mentorordninger for unge i stor stil - og det virker

Når folkeskolen er slut, og voksenlivet kalder, risikerer nogle unge at blive tabt, fordi de ikke kan håndtere de mange nye opgaver, der følger med at være voksen.

For dem kan en mentor have stor betydning for, om de kommer godt i gang med en uddannelse eller et arbejde. Sådan lyder erfaringerne fra flere hovedstadskommuner.

fredag den 26. maj 2017

Fejøs økologiske frugttræer blomstrer

Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk.

søndag den 21. maj 2017

Schweizerne stemmer grøn energi ind og slidt atomkraft ud

Et flertal af de schweiziske vælgere støtter en gradvis udfasning af landets aldrende atomkraftværker til fordel for grøn energi.

Reformen har været undervejs lige siden ulykken på atomkraftværket Fukushima i marts 2011. Efter ulykken i Japan besluttede Schweiz' regering at udfase landets atomreaktorer.

Atomenergien skal erstattes af forskellige vedvarende energikilder: Vand, sol, vind, geotermisk energi og biomasse.

Læs mere: Schweizerne stemmer grøn energi ind og slidt atomkraft ud | Nyheder | DR

lørdag den 20. maj 2017

Smiley-tavle får elever til at trives bedre i skolen

Når skoleklokken ringer, så har eleverne på fem tyske mindretalsskoler fået en lille ekstra opgave, der skal løses, inden timerne går i gang.

På tavlen hænger et udvalg af smiley-ansigter - et glad, et surt, et ked af det - og alle elever hænger så hver morgen deres billede under den smiley, der passer til deres humør på en stor blå tavle.

Smiley-tavlen er en del af et pilotprojekt, der har været med til at styrke trivslen på forsøgsskolerne.

Tavlen har betydet, at eleverne er blevet mere opmærksomme på deres eget og hinandens humør. Derudover er lærerne blevet mere opmærksomme på, hvordan den enkelte elev har det.

Læs mere: Smiley-tavle får elever til at trives bedre i skolen | Syd- og Sønderjylland | DR

fredag den 19. maj 2017

Naturfonden køber naturperle i Mols Bjerge

Den Danske Naturfond køber 45 hektar stor naturperle i Mols Bjerge og vil sammen med Nationalpark Mols Bjerge udvikle et unikt naturområde på tværs af ejergrænser.

torsdag den 18. maj 2017

Stor interesse for Aarhusmodel: Andre vil lære dialog med unge

Det sker tit, at en stor international kunstner må give efter og give en ekstrakoncert, når billetterne til det oprindelige show ryger efter fem minutter.

Nogenlunde det samme er Aarhus ude i, der i denne uge for anden gang er vært for en stor international konference om antiradikalisering.

Interessen for at høre om den såkaldte Aarhusmodel var sidste gang så stor, at arrangørerne denne gang har valgt at holde åbent hus, inden den egentlige konference starter.

Her handler det alene om Aarhusmodellen, der lægger vægt på imødekommenhed og dialog med den unge, der er i fare for at blive radikaliseret.

onsdag den 17. maj 2017

Coop stopper salg af buræg i Superbrugsen i denne uge

Coop standser al salg af buræg i Superbrugsen i denne uge. Det sker som led i en planlagt udfasning af buræg, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Forretningen, der er en af Danmarks største ejere af supermarkeder, havde planlagt, at buræg skulle være fortid i butikkerne seneste 2020. Den deadline er altså nu rykket frem.

tirsdag den 16. maj 2017

20 mærker vender pelsindustrien ryggen

Med 20 brands og en årlig omsætning på den gode side af 80 mia. kr er amerikanske VF Corporation en sværvægter i modebranchen. Flere af virksomhedens brands som fx North Face og Timberland, har længe været pelsfri, men nu går firmaet hele vejen og indfører en dyrevelfærdspolitik for samtlige brands.

mandag den 15. maj 2017

Ny skov skal sikre drikkevandet

65.000 træer skal beskytte grundvandet, som forsyningsselskabet Ewii pumper ud til forbrugernes vandhaner. I dag begynder Ewii arbejdet med at plante de mange træer ved Trudsbro Vandværk ved Lunderskov vest for Kolding. Det er planen, at træerne skal være grundstammen i en skov, som skal stå til evig tid.

- Der kommer ingen pesticider eller andre stoffer, der kan sive ned og ødelægge grundvandet. Det kan vi garantere ved, at vi har en skov, som vi selv er herre over, siger Ewiis pressemanager, Claus Blem.

onsdag den 10. maj 2017

Populær fodboldklub hjælper ledige i mål

Hobro IK er på vej tilbage i superligaen i fodbold, og hjælper samtidig ledige i arbejde. Det sker i projekt Mod Alle Odds, hvor det lokale jobcenter får lov til at kontakte klubbens sponsorer i håb om, at de vil ansætte nye medarbejdere.

37 arbejdsløse har været med i projektets første halvdel - de 15 har fået arbejde. Og erfaringerne har været så positive, at jobcenteret vil søge midler til en ny projektperiode.

tirsdag den 9. maj 2017

Frankrig forbyder delfiner i fangenskab

Efter massiv kritik fra dyrevenner gennem flere år har Frankrig nu besluttet at indføre forbud mod avl af delfiner i fangenskab.

Her er vinderne af den grønne nobelpris, Goldman Environmental Prize

Den anerkendte miljøpris, Goldman Environmental Prize, uddeles i år til bl.a. congolesisk aktivist, der gik under jorden for at afsløre korruption i forbindelse med tilladelser til at bore olie i fredet nationalpark og en guatemalaner, som sikrede landrettigheder til sit oprindelige folk.

Coop går i samarbejde med Too Good To Go

I kampen for at reducere madspild indleder Coop og online platformen Too Good To Go et samarbejde.

Fra begyndelsen omfatter det ca. 40 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og DagliBrugsen. Inden udgangen af i år forventer Coop, at over 100 butikker er med i ordningen.

Her kan kunderne nu via Too Good To Go-appen købe varer, som ellers ville blive smidt ud, til en meget lav pris, op til 75 procent under normalprisen. Det vil især være brød og kager fra bagerafdelingerne, men kan også omfatte andre varer, der endnu ikke er blevet for gamle.

mandag den 8. maj 2017

95.000 nye job i grøn omstilling

Danmarks samlede omsætning inden for grønne løsninger kan potentielt eksplodere fra knap 200 milliarder kroner i dag til over 460 mia. kr. i 2035. Det viser en ny rapport fra konsulenthuset Damvad, som offentliggøres på et energipolitisk topmøde på Christiansborg i dag.

lørdag den 6. maj 2017

Vi smider hver især 13 kilo elektronik ud hvert eneste år. Arne prøver at bremse tendensen | Information

Hvert år smider danskerne i gennemsnit 13 kilo elektronikaffald ud. Både affaldet fra gammel elektronik og produktionen af nyt er belastende for miljøet, men de seneste år er folk i Danmark og udlandet gået sammen for at hjælpe hinanden med at reparere tingene Læs mere:

fredag den 5. maj 2017

Brobygning hjalp kontanthjælpsmodtager: Nu har hun et gennemsnit på 10

En ny evaluering fra Beskæftigelsesministeriet viser, at unge kontanthjælpsmodtagere ved hjælp af et brobygningsforløb på en erhvervsskole oftere kommer i gang med en uddannelse.

Næsten en fjerdedel af de kontanthjælpsmodtagere, der kom på et brobygningsforløb, var efter to et halvt år i gang med et hovedforløb og har fundet en praktikplads.

torsdag den 4. maj 2017

Kan ghettoer hjælpes med kartofler og gulerødder? Boligblokke prøver at plante integration

Særligt udsatte boligområder har med historier om kriminalitet og sociale problemer i mange år stået centralt i debatten om integration. Nu viser en rapport, at noget så jordnært som byhaver har været et redskab til at styrke naboskabet på tværs af etniske skel i et boligområde i Helsingør.

onsdag den 3. maj 2017

De danske solceller igen rekord: 17% 1. maj

Solcellerne på de danske hustage er ikke længere en parentes i den danske elforsyning. Det beviste den klare, men kølige 1. maj.

Mellem kl. 13 og 14 nåede solcellerne igen op på produktionsrekord, viser tal, som brancheforeningen Dansk Energi har samlet fra Energinet.dk.

Deres effekt peakede på 670 MW. Det svarede på det tidspunkt til 17 procent af det danske elforbrug.

Læs mere: Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord | Ingeniøren

Helbredelse kan ske uden brug af kemisk medicin

Flere undersøgelser har vist bemærkelsesværdige sundhedsmæssige resultater opnået af dem, der deltager i meditation og opøvelse af mindfulness. Det har man vidst i Fjernøsten i over 1000 år, og det anerkendes i stigende grad også i Vesten.

tirsdag den 2. maj 2017

20-årig iværksætter lever af at give brugte gummisko nyt liv

Med pensler, maling og et blik for brugte designersko, har Karl Faurholt de sidste tre år tjent penge på at male gamle sneakers og sælge dem videre.

- Det er jo blevet til en rigtig god forretning, fordi folk i dag er begyndt at gå i så dyre sko, at det kan betale sig at restaurere dem, fortæller den 20-årige Karl Faurholt.

Forældre deler og køber mere brugt til deres børn

Småbørnsforældre køber i stigende grad brugt, når det gælder tøj, barnevogne og legetøj til deres børn. Siden januar sidste år har app'en Reshopper, hvor forældre kan handle brugte børneting lokalt, fordoblet medlemstallet. Appen har over 270.000 brugere, og samlet set blev der sidste år handlet for godt 100 millioner kroner.

- Når man bliver forældre, ser man børnene gå igennem otte størrelser de første to år, og så bliver det bare meget tydeligt, at al den produktion ikke giver mening, siger Aja Guldhammer Henderson, direktør for Reshopper.

mandag den 1. maj 2017

Dit haveaffald skal give dig mad på bordet

Almindeligt haveaffald indleveret på en genbrugsplads i Nibe skal i den kommende tid bruges som gødning på markerne hos øko-landmand Eskil Romme.

Ideen er at få næringsstofferne fra haveaffaldet genanvendt, så man er fri for at tilføre ekstra gødning udefra, når man skal have afgrøderne på marken til at gro.

- Hele grundideen, når vi snakker økologisk landbrug, er, at cirkulationen af næringsstoffer skal etableres igen, så man ikke graver det op i miner i udlandet og forurener landbrugsjorden med tungmetaller, fortæller Eskil Romme.

Danske økologer skal hjælpe Bhutan med omstilling

Bhutan har som den hidtil eneste nation i verden besluttet at omstille hele landbruget til 100 procent økologisk og klimaneutral drift. Hvis alt går vel, bliver det med hjælp fra danske økologiske landmænd og rådgivere.