torsdag den 8. marts 2012

8.000 tons dansk økogrønt sendes til udlandet

I Sverige og Tyskland gnasker de i bedste Snurre Snup-stil masser af danske øko-gulerødder. Det viser tal fra Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at den danske eksport af økologisk frugt og grønt er vokset til 86,9 mio. kr. i 2010 - en stigning på over 32 mio. kr. på bare tre år. Og det er især gulerødder og salat, der er skyld i den gode udvikling.

”Vi eksporterede i 2010 omkring 7.900 ton økologisk frugt og grønt, og 75 pct. endte i Sverige og Tyskland. Det er klart grøntsager, der har oplevet den største vækst, da salget af frugt blandt andet stammer fra reeksport af f.eks. sydamerikanske bananer. Eksporten af økologiske grøntsager, navnlig gulerødder og salat, er faktisk mere end fordoblet fra 2008 til 2010,” siger seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Ejvind Pedersen.

Læs mere: FoodCulture.dk
Foto: Grant Cochrane 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar