fredag den 16. marts 2012

Hygiejne og hilsner skal bryde social arv

Læreren møder 10 minutter før børnene i børnehaveklassen. Står ved indgangen og siger goddag til hver enkelt barn og giver dem hånden, når de kommer ind i klassen. Man hilsner på hinanden alle sammen, og læreren laver en fælles gennemgang af dagens forløb i skolen.



Det er små tiltag som disse i form af anerkendende pædagogik, der sat i system og kombineret med samtaler og opfølgning på hvert enkelt barn fra de voksnes side, kan være med til at bryde børns negative sociale arv. Det viser et netop afsluttet forskningsprojekt fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA, som gennem tre år har arbejdet mod den negative sociale arv med en række indsatspunkter i en børnehave, en skole og en SFO i Ishøj Kommune.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar